Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paa Højfjeldet. (Oskar Fredrik. 1866)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
os. Det er fem stive norske Mil til Kysten i Bergens Stift, skjønt
vi allerede igaar have tilbagelagt to Mil fra den øverste menneskelige
Bolig i Lom. Vi maa være fremme inden Aftenen, Natten turde
blive noget uhyggelig deroppe blandt Snemændene, altsaa tilhest
og afsted!
Vi maa sige Farvel til de sidste Sætre ved det dybe Fjeldvands
fredelige Bred; men vi gjøre det ikke uden at føle et Savn. Hvor
ejendommelige synes ikke Sæterlivet og Sætrene den Fremmede,
som kommer did paa Besøg! Dette lave og mørke Hus, hvor
tarveligt forekommer det os ikke ved første Blik, og alligevel hvor
hjertelig og mangen Gang uventet rundhaandet er ikke den
Gjæstfrihed, som Fjeldbygdens ufordærvede Børn øve mod den trætte
Vandrer!
Nymalket Melk, nykjærnet Smør, ferskt Rensdyrkjød og et
Par af disse uforlignelige Fjeldørreter, som vi nylig saa fiskes op
af det kolde Snevand i Søen der nedenfor, — se det er en ypperlig
Kost, og krydret, som den er, med den stærke Madlyst, som Luften
heroppe fremkalder, kan Maaltidets Velsmagenhed ene overtræffes
af det Behagelige i at sovne ind paa det bløde Leje af nyslaaet,
duftende Hø.
Paa Dørstokken staa de vakre Budejer i sine nette
Gudbrandsdalske Folkedragter, nikke venligt Farvel til os og ønske os sit
godmodige Lykke paa Rejsen. Ja, de blive staaende der og følge
os med Blikket, lige til vi ere forsvundne paa Stien, der bugter sig
om det nærmeste fremspringende Fjeld. Sagde jeg Stien? Ja dette
Navn bærer den rigtignok, men aldrig gjorde jeg mig nogen
Forestilling om en saadan Ridesti; og der kræves i Sandhed denne
ejendommelige Race Fjeldheste, for at Rytteren skal kunne komme
helskindet frem. Snart gaar den gjennem stride Fjeldfosser, hvor
man hvert Øjeblik venter at blive revet med, snart over uddybe
Bugter, hvor Døden lurer lumskelig kun nogle faa Alen borte, paa
tyve Favnes Dyb; snart igjen over de bratteste Fjeldskrænter, hvor
Naturen synes ligesom at have moret sig med at sammenhobe Masser
af kantede og vaklende Stene, paa hvilke en sædvanlig Hestehov
umulig vilde kunne faa sikkert Fæste. Men se disse modige og
kloge Dyr, hvor forsigtigt de afveje alle sine Bevægelser, og hvor
vel de beregne sine Skridt, og du vil, ligesom jeg, faa den mest
ubegrændsede Tillid til dem; du vil uden Frygt trænge frem over
de mest ubanede Stier, langs Randen af de frygteligste Braadyb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
