Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paa Flyerne. (J. B. Barth. 1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Planter samt Græsarter og Halvgræsse findes indsprængte — dels
«Stenflyer», der have en saa høj Beliggenhed, at de ikke jevnt
have kunnet bedække sig med Lavarter, og saaledes for Størstedelen
kun bestaa af nøgne, almindeligvis smaa Stene, der ere opstaaede
ved Forvitring af Bjergarten paa selve Stedet. Det sidste Slags
Flyer forekomme hyppigst i Vestfjeldene, hvoraf en langt
betydeligere Masse naar op over Lavregionen, hvorimod de største og
fleste Moseflyer i det sydlige Norge findes paa Strækningen
østenfor Lougen indtil Trondhjems Stift mod Nord, eller i Hedemarkens
og Kristianias Amter. Dog optage disse Moseflyer ogsaa i de
vestlige og sydvestlige Fjeldegne meget betydelige Vidder, ligesom
det ogsaa kan bemærkes, at hele det østfinmarkske Fjeldplateau
paa det nærmeste kan betragtes som en eneste stor Mosefly, hvis
Lavdække dog nu kun er ganske ubetydeligt, paa Grund af dets
altfor stærke Afgnaven af Tamrenerne. Den største
sammenhængende Mosefly i det sydlige Norge er den bekjendte Valdersfly
mellem Gjendin, Bygdin, øvre Hejmdalsvand og Strømvandet; den er
saa jevn og flad som Havet, og naar man ikke vil betragte den
som afbrudt ved enkelte fra samme opdukkende mindre Fjeldtopper
— de saakaldte Fiskeløsknauser — kan dens Størrelse anslaaes til
en norsk Kvadratmil. Som Exempel paa en Stenfly skal jeg
nævne den af Turister og gudbrandsdalske Renjægere ligeledes vel
kjendte, en Mil lange og en halv Mil brede Hindfly i Vaagefjeldene
mellem Sjoelven, Veoaaen, Nautgardstinden og Rusvandet. Det er
kun dens nederste Del nærmest Rusaaen og Sjoelven, der ligger
saa lavt, at den der mere jevnt har kunnet bedække sig med
Lavarter, og saaledes taber Karakteren af en egentlig Stenfly, eller
nærmer sig til at blive en Mosefly.
Stenflyerne ere ingenlunde blottede for al Vegetation, hvor
højt de endog ere beliggende. Selv indtil en Højde af 5500 Fod
forekomme ogsaa paa Stenflyerne omtrent alle de samme Lavarter
og andre Planter som paa Moseflyerne og i Urerne mellem disse.
Men Stenflyerne faa netop sin Karakter deraf, at denne Vegetation
dersteds blot forekommer saa tyndt paa de smaa, grusagtige
Mellemrum mellem Stenene, og i det hele taget er saa lidet
fremtrædende, at den lidet eller intet bidrager til at meddele disse Flyer
nogen fra Vegetationsforholdene hidrørende, bestemt Karakter, idet
det alene ere de nøgne, graa, i det højeste med et tyndt Overdrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
