Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oskarshal. (P. Botten-Hansen. 1854)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar man kommer op til Hallen og ind i den Gang, der
adskiller Spisesalen fra Bygningens Hovedparti, kan man være
temmelig vis paa at finde en Vogn paa den runde Plaine foran
Indgangen. Et Selskab Skuelystne er kommet i Forvejen og er inde at
bese sig. Man kommer saaledes til at vente en Stund; men
imidlertid tager man Bygningens Ydre i Øjesyn. Man beundrer den
Soliditet og den Smag, hvormed alt er udført; man udbreder sig
over Bygningens halv middelalderske, halv moderne Stil og over
dens smaa Dimensioner, idet man efter Øjemaal udkaster
Sandsynlighedsberegninger om, at det hele Hus knap kan rumme
Kongefamilien, da det, Taarne og Forsiringer fraregnede, ikke ser
synderlig rummeligere ud end en Præstebolig paa Landet. Man gaar
derpaa over til Bygningens Historie, hvortil enhver yder en faktisk
Oplysning, indtil man gjensidig ved: at Hallen er opført for Kong
Oskars Regning, idet Hans Majestæt herved saavel ønskede at
fremme den norske Kunst, som at have et Lyststed, hvor han
kunde ty hen, naar han opholdt sig her i Landet, samt at han selv
har valgt denne Beliggenhed for den herlige Udsigts Skyld, som
herfra tilbød sig over Byen og Omegn; at Grundstenen lagdes i
1847, at Bygværkets Arkitekt er en dansk Mand, Nebelong, men
at forresten blot norske Arbejdere ere blevne benyttede, og at alt
Billedhuggerarbejde og alle Malerier, der pryde Hallens Indre, ere
udførte af norske Kunstnere.
Efterat disse og lignende Bemærkninger ere gjorte, faar man
endelig Adgang. Naar man kommer ind i Spisesalen, udsættes
man for at blive uretfærdig mod Arkitekten, idet man næsten
glemmer at betragte hans med Kunst og Smag udførte Arbejde, Taget,
de herlige spidsbuede Vinduer og den kunstige Egetræes Paneling,
og henvender sin hele Opmærksomhed paa de i Panelingens Felt
indfattede Malerier, Frichs sex Landskaber og Tidemands bekjendte
Fremstilling af en norsk Bondefamilies Liv. Hine Malerier
fremstille den norske Natur i dens Storhed og Pragt, i dens Vildhed
og Mildhed, med livlige Farver; men Øjet forlader dem dog snart,
for at fængsles af de over dem i Frisen indfattede Tidemandske
Stykker. Her finde alle, selv de sletteste Kunstkjendere, noget
Hjemligt, noget Forstaaeligt og Bedømmeligt. Og derfor kan man
ogsaa være vis paa, at de Beskuendes Beundring her bryder ud i
Ord, og at der opstaar den livligste Debatteren om det Fortrinligste
blandt det Fortrinlige. Enhver vil have, hvad der af individuelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
