Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De norske Fiskeriers Ophav. (G. O. Sars. 1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fiskerrejser, lokket af det dunkle Skjær, som dengang endnu tildels
hvilede over Storeggen, foretog i en gammel Bankskøjte med 4
Mands Besætning en eventyrlig Expedition til disse langt ude i det
aabne Hav liggende Fiskepladse, havde jeg rig Anledning til at
iagttage dette Fænomen, hvis naturlige Forklaring nu efter de
under Nordhavsexpeditionerne anstillede Undersøgelser ikke er
vanskelig. Der existerer aabenbart i Nordhavet, seet i det store, en
i Forbindelse med den varme Atlanterstrøm staaende, jevnt
fremskridende Bevægelse, ikke blot af de øvre, men ogsaa tildels af de
dybere Vandlag, i nordøstlig Retning, altsaa skraat ind imod den
norske Kyst. Hvor Afhældet mod Dybet danner en jevnt
skraanende Flade, vil der i Almindelighed ikke frembringes nogen
væsentlig Forstyrrelse. Derimod vil der ske en bemærkelig
Forrykning af Ligevægten, hvor den fremadskridende Vandmasse
støder paa et meget brat Affald. En saadan Forrykning af
Ligevægten vil udøve sin Indflydelse, saavel i Retningen opad som
nedad. I Overfladen af Vandet vil herved fremkaldes
forskjelligartede Strømninger; i Dybet vil der ved de mere opvarmede
Vandlags Reflux bevirkes en mærkbar Depression af de dybest liggende,
kolde Strata — et Fænomen, som netop er bleven konstateret
saavel udenfor Storeggen som udenfor Lofoteggen, hvor den kolde
Area først ved et Dyb af ca. 400 Favne tager sin Begyndelse.
Hvad der imidlertid her nærmest interesserer os, er de i de øvre
Vandlag fremkaldte Forstyrrelser i de forskjelligartede Strømninger.
Under Nordhavsexpeditionen i 1876 observeredes disse Strømninger
paa samme Sted, hvor jeg før havde iagttaget dem, nemlig
udenfor Storeggen, og paa Expeditionen i 1877 fandtes delvis ogsaa
ved Lofoteggen de samme ejendommelige Strømforhold. Det er
klart, at Aaten og med den Sildestimerne oftere ville komme til
at ansamle sig her end paa de fleste øvrige Steder af Havet, og
da hverken den ene eller anden er strengt bunden til selve
Overfladen, men ofte, paa Grund af forskjellige fysiske Aarsager, gaar
ned til de dybere Vandlag, ville de paa Eggen levende Rovfiske
have rig Anledning til ogsaa at blande sig i denne Leg. Om end
den nærmest Kysten levende Grundtorsk eller Taretorsk, som
hovedsageligt bestaar af yngre Skrejd, i Valget af sin Næring
ikke synes at være saa særdeles kræsen, er der dog al Grund til
at antage, at den ved vore Kyster forekommende fuld voxne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
