- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
102

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Kystbygning. (A. Vibe. 1860)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overhængende Fjeldmasser. Her og ogsaa paa andre Steder i det
vestlige Norge styrte sig mange Vandfald, der dog ikke ere af
nogen særdeles betydelig Vandmasse, ud over Fjeldsiderne, og det
er intet Usædvanligt at se dem naa Havfladen uden at berøre
Klippen, efter at de have forladt dens øverste Kam.

Den beboede og dyrkede Del af Sogne- og Hardangerfjorden
med tilstødende Sidedale, det vil sige de forholdsvis mindre
betydelige Strækninger mellem Fjeldvæggene og Havet eller Dalbunden,
hører forøvrigt til Landets mildeste og frugtbareste Egne. Æbler,
Pærer, Blommer og Kirsebær, tildels af meget forædlet Art, voxe
her i Overflod. Ogsaa Valnødder trives og modnes her. Vinteren
er ikke meget streng, Sommeren varm og Aarets Middeltemperatur
omtrent som Mellemeuropas.

De høje Skagastølstinder, der stige op til en Højde af mellem
7000 og 8000 Fod, findes i en Afstand af mindre end 2 Mile i
lige Linje fra Lysterfjordens Bund. Nordlig for Sognefjorden og
ikke meget langt fra dens Bredder støder man paa den store
Gletscher, der kaldes Justedalsbræen og Lodalskaaben. Med de
forskjellige Forgreninger, som disse Bræer udsende i forskjellige
Retninger, ville de have et Fladeindhold af indtil 18 Kvadratmile.
Den nederste Rand af disse Bræer er omtrent 1000 Fod over
Havet, medens Snegrændsen paa samme Sted stiger til en Højde
af over 5000 Fod.

Fra Forbjerget Stat af mod Nord antager Kysten en mere
østlig Retning og har her, i Særdeleshed ved Fjordene, et ikke
mindre vildt og stejlt Udseende end længere sydpaa. Dette er
især Tilfældet med den fem Mile mod Syd i Søndmør indtrængende
Hjørendfjord, hvis Bredder begrændses af stejlt nedstyrtende
Fjeldmasser, ofte med højst besynderlige og fantastiske Former.
Saadanne vise sig ogsaa ved Norddalsfjorden, Sundalsfjorden og ved
flere Fjorde og Dale. Som Følge heraf ere disse og flere af de
sydligere beliggende Fjord- og Dalnedsænkninger, hvilke staa i
Forbindelse med Sogne- og Hardangerfjorden, udsatte for
fordærvelige Fjeld- og Sneskred.

I det Hele vise Kysterne af Romsdals Amt, særdeles den
sydlige Del af samme, og her fornemmelig Fjordene, et mere takket
og forrevet Udseende end de tilgrændsende Strøg saavel i Syd
som i Nord. Bjergene danne her ofte spidse Tinder og Horn,
hvilke i Nærheden af Havet hæve sig til en Højde af over 3000

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free