Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Scene. (Udg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med uimodstaaelig Magt til Theatret, og efterat hun Høsten 1849,
ved i et Par Maaneder at deltage i Korene, havde tilegnet sig et
Slags rudimentær Scenevanthed, optraadte hun — endnu ikke sytten
Aar gammel — for at tage sit Publikum med Storm. I flere Aar
stod hun som den eneste Norskfødte blandt idel Danske; men
efterhaanden kom flere til; og fra 1859—60 kan man sige, at ogsaa dette
Theaters Overgang fra at være dansk til at blive hovedsagelig norsk
var fuldbyrdet. Dette var dog ikke skeet uden stærke Brydninger,
i Striden mod de Forsøg, som gjordes paa ved indtræffende
Ledighed at rekrutere Theatret fra Kjøbenhavn. Saaledes fremkaldte et
af disse Forsøg i 1857 en heftig Fejde, med voldsomme
Demonstrationer i selve Theatret, ved hvilken Lejlighed det var, at
Bjørnstjerne Bjørnson — dengang endnu ung Student — for første Gang
blev kjendt i videre Kredse.
I 1859 var, som ovenfor nævnt, Omdannelsen fuldt
gjennemført, men hermed indtraadte ogsaa et Afsnit, der kun var lidet
gunstigt for Hovedstadens tvende Theatre. Det Nationale var ikke
længer paa Moden, idetmindste ikke i samme Grad som før, og i
denne ligesom i næsten alle andre Retninger sporede man den
samme afmattede Stemning, der overalt vedblev at raade næsten
helt til henimod Slutningen af Sextiaarene. Efter nogle Aars
Forløb fandt man det bedst stemmende med begge Parters Interesse at
ophøre med en Konkurrence, som viste sig at være ødelæggende
for begge, og i 1863 bleve de tvende Theatres Personaler forenede
til et, som da optraadte paa den ældste af de to Scener. Heller
ikke dette hjalp imidlertid synderlig. Henrik Ibsen, som nu overtog
Kristiania Theaters Ledelse, gik snart træt, og da han havde staaet
i Spidsen for det et Aar, i hvilken Tid han skrev og lod opføre
«Kongsemnerne», forlod han Høsten 1864 Theatret og Norge. Efter
ham kom Bjørnstjerne Bjørnson, der virkede et Par Aars Tid, og
hvem det ogsaa lykkedes at drive Institutionen op til at meget
respektabelt Standpunkt og tillige til en vis Grad at vække
Publikums Interesse for den. Senere Forsøg, der ere blevne gjorte under
afvexlende dansk, svensk og norsk Ledelse, have ikke formaaet at
skabe noget varigt Resultat, ligesaalidt for Kunsten som i andre
Henseender.
H. J. Huitfeldt, Christiania Theaterhistorie, Kbhvn. 1877, 8vo.
— Th. C. Bernhoft, Christiania Theaterforholde 1799—1837, Christiania 1855, 8vo.
— K. A. Winter-Hjelm, Af Kristiania Theaterliv i den seneste Tid, Kristiania 1875.
— R. K(lingenberg),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
