Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ekonomiske Tilstand. - Banker og Sparebanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
udgivne Sedler gå ned til en Størrelse af 4 Kroner, der for Fremtiden
skal forhøies til 5 Kroner (6,94 fr.).
Idet forøvrigt med Hensyn til Norges Banks seddeludgivende Virk
somhed henvises til den som Tillæg XXXVIII meddelte Tabel, bemærkes
her kun, at Seddelcirkulationen i Norge — formedelst det lave Bålydende,
hvortil man går ned, der bevirker, " at anden Mynt end Skillemynt slet
ikke sees i Circulationen og fordi Anvisningssystemet først i de sidste
År er blevet almindeligere, endnu dog langt fra så almindeligt som i
andre Lande, — er et meget godt Barometer for Handelens og Nærings
veienes Tilstand. Et Blik på den sidste Rubrik i Tillæg XXXVIII vil
således vise, hvorledes Forholdet mellem Seddelcirkulationen og Indvåner
nes Antal har forandret sig med de vexlende Konjunkturer. For Årene
1819—40, medens Sedlerne ikke indløstes, er selvfølgelig Hensyn tåget
til deres Kursforhold. Ide første År efter Bankens Oprettelse udgjorde
Cireulationens Værdi blot mellem 8 og 9 Kroner (11 å 12 fr.) pr. Ind
våner. I 1825 steg Forholdet ved en pludselig Forbedring af Kursen
til 13,5 Kroner (19 fr.) for hver Indvåner. Årsagen hertil var den fra
1823 begyndte kortvarige heldige Beriode for Trælasten og Fragtfarten
(se Side 161). Senere, 1825—40, holdt dette Forhold sig nogenlunde
jevnt og steg langsomt til henimod 16 Kroner (22 fr.) for hver Indvå
ner. Fra 1840 af kom, som tidligere bemærket, en Række for de fleste
Næringsveie og navnlig for Jordbruget (se Side 92) gunstigere År. Cir
culationen af Sedler, der nu hævede sig til Bari, steg til 18 Kroner
(25 fr.) pr. Indvåner.
Denne Beriode, fra 1814 til 1848, var den store europæiske Freds
periode. Så kom den franske, den østerrigske og de tyske Revolutioner
af 1848. Handelen aftog øieblikkelig overalt og indskrænkede sig til de
daglige Forretninger. Trælasten blev uafsættelig og Fragterne faldt.
Staten måtte komme Næringsveiene til Hjælp med et Statslån (se
Side 161 og 189). Seddelcirkulationen sank i Gjennemsnit for Årene
1848—52 til 14 Kroner (19 fr.) pr. Indvåner. Fra 1853 til 1857, det
franske Keiserdømmes Glandsperiode og de europæiske Finants- og Handels
spekulationers Mærkeår, tog Handelen over hele Europa et stort Opsving,
ja endog Krimkrigen (1854—55) virkede gavnlig på Norges Trælasthan
del og Fragtfart (se Side 143 og 162); Seddelcirkulationen hævede sig til i
Gjennemsnit 20 Kroner (28 fr.) pr. Indvåner. Deretter kom i 1857 den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
