Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Industri, Fabrik- og Håndværksdrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Årene 1851—55: 132 Fartøier af Drægtighed 20 530 Tons,
— 1856–60: 220 * 21206 —
— 1861—65: 162 « 19 305 —
— 1866—70: 268 « 45 342 —
— 1871—74: 207 « — 43 819 —
Norge er i ikke ringe Grad egnet til industrielle Anlæg, navnlig
sådanne, der kræve stor Drivkraft. Denne afgive nemlig dets talrige
Vandfald i übegrændset Mængde. Ettersom Jernbaner åbne Adgang til
disse, bliver deres kortere eller længere Afstand fra Kysten af mindre
Betydning. Norges Beliggenhed ved Havet og dets over alle Verdens
dele udbredte Skibsfart gjør, at Råprodukter fra andre Lande ofte bil
ligere kan føres did end til de store kontinentale Industrilande. Det
norske Folk har også idetheletaget gode Anlæg, særlig til mekanisk Be
drift, og kunne i flere Retninger afgive duelige Arbeidere. Ide senere År
have også flere Industrigrene opnået en ikke ringe Afsætning til Udlan
det, og have der med Fordel kunnet konkurrere med andre Landes. Af
Produkter af Spinde- og Væve-Industrien afsattes således i 1874 til Ud
landet for 4 Millioner Kroner (5,5 Millioner fr.), og af andre Industri
grene — Trævarer, Produkter af Fiskerierne og af Mineralriget samt
Metalindustri hermed ikke medregnede — for 2x/2 Million Kroner (3 Mil
lioner fr.); af Træstof opslebet til Papirfabrikation udførtes i 1874:
5900 Tons til en Værdi af 465 000 Kroner (646 000 fr.), af Fabrikat
af Mineralier for 580 000 Kroner (800 000 fr.).
For Arbeidernedlæggelser og Stridigheder mellem Arbeidsherrerne og
Arbeiderne har Norge hidtil været fri.
Håndværksdriften som Hovednæringsvei var tidligere næsten udeluk
kende indskrænket til Byerne, medens den på Landet kun fandt Sted for
det nødvendigste Behov. Antallet af Mestere og af dem benyttede Svende
og Drenge i Kjøbstæderne opgives:
i 1840 til 4464 Mestere med 4051 Svende. og Drenge, tils. 9 515
i 1845 « 4068 — « 6048 —-— « 11116
i 1850 « 5570 — « 6293 -— « 11863
i 1855 « 6107 — « 7451 —=— « 13 558
i 1860 « 7048 — « 7515 — *— « 14 560
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
