Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det norske Folk. - Næringsmidlerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
ding, Klepfisken kogt, og Tørfisken tilberedet i klaret Askelud som Luder
fisk. Af Ferskvandsfisken undergår Ørreten, efter at være svagt saltet,
i flere Bygder ofte først en Gjæring, og spises da rå, såkaldet Rakørret.
Lax, der i forrige Århundrede på flere Steder udgjorde et så alminde
ligt Fødemiddel, at Tyendet betingede sig, at der ikke måtte spises Lax
mere end to Gange ugentlig, er nu bleven en betydelig Gjenstand for
Export, og herved så kostbar, at den i Regelen kun forekommer på den
mere velstående Klasses Bord. Foruden at fortæres og at udskibes i
fersk Tilstand, i sidste Tilfælde indpakket i Is, bliver den ofte tilberedt
som Røgelax, og ei- som sådan en yndet Biret på de velhavende Klassers
Bord. Også Makrelen udføres i stor Mængde, indpakket i Is. Den
fanges især på Sydkysten og Sydvestkysten af Norge, men forekommer
langs hele Kysten lige til Finmarken. Fra Udgangen af Mai kommer
den i store Stimer ind under Kysten, og fanges da i Garn, dels faststå
ende, dels som Drivgarn, ofte i den Mængde, at den, uagtet den stedfin
dende Udførsel i Is til England, dog enkelte Tider bliver et af de bil
ligste Fødemidler for Arbeidsklassen i Byerne, ligefra den svenske Grændse
til henimod Stavanger. Den fanges i størst Mængde i Juni og Begyn
delsen af Juli, men Fangsten fortsættes udover hele Sommeren til Høsten
om end i ringere Udstrækning. Den fede Høstmakrel er da et søgt og
værdifuldt Næringsmiddel. Den opbevares da tildels saltet.
Vildt spises i Regelen ikke af Almuen på Landet,, som endog for
samme yttrer Modbydelighed, tildels grundet på Fordom. Det er derimod
en yndet Ret på de bedre stillede Klassers Bord. Kun det store Vildt,
Renen og Elgen gjøre herfra en Undtagelse og spises tillige af Almuen.
Af Fuglevildt forekommer Tiuren med sin Hun, Røien, Årfuglen, Rypen
og Hjerpen. Af disse er det især Rypen, der på Høifjeldet om Vinteren
fanges i store Mængder over hele Norge fra Lindesnes til Nordkap, og
som spises i størst Mængde, dog aldrig af Almuen. Den i Norge fore
kommende Have (Fjeldharen, Lepus borealis) er forskjellig fra og mindre
end den udenfor den skandinaviske Halvø forekommende.
Af større Vildt kan foruden Ren og Elg også som en faunistisk
Mærkelighed nævnes Hjort, der forekommer på Norges Vestkyst, tidligere
mere udbredt lige op til Nordland, nu næsten alene indskrænket til Roms
dals Amt, og de udenfor samme liggende større Øer. Den afgiver dog et
heist übetydeligt Bidrag til Ernæringen, endog i disse Distrikter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
