Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270"
tilslut vokset trå disse to store overgangsskikkelser mellem
romantik og realisme — saa rivende fort gik utviklingen i
1830»aarenes Norge.
Vi har set hvordan intelligenspartiets fører Schweigaard
følte sig tiltrukket til de nyeste retninger i tysk aandsliv, til
den bevægelse som har faat navnet Det unge Tyskland.
De direkte berøringspunkter mellem intelligenspartiet
og Det unge Tyskland er faa (Schweigaard —Laube, Camilla
Wergeland —Mundt, Stenersen —Wienbarg), men en nærmere
undersøkelse av Det unge Tysklands teorier og idékampe
viser en imponerende række paraleller mellem dette parti og
det samtidige »unge Norge«, — en sammenhæng, som en
fremragende norsk forfatter, rimeligvis Schweigaard, ogsaa
konstaterer, og det alt i 1843, mens brytningene endda
paagik.
En nøiere undersøkelse viser hvor paralelle forholdene
i 1830»aarenes Tyskland og Norge i virkeligheten var, hvor»
dan ogsaa tyskerne følte sig grepet av en mægtig gjæring,
av en dunkel, instinktartet uro, hvordan ogsaa for dem det
faste punkt i tilværelsen blev erfaringen, selvsynet, og hvor»
dan denne realisme ogsaa i Tyskland førte til opposition paa
alle felter, og det i former som undertiden har en forbau»
sende likhet med vore hjemlige idékampe i 30»aarene: ny,
revolutionær literaturkritik, opposition mot romantiken (langt
mer nærsynt og forbitret end i Norge), beundring for Goethe,
kritik av Schiller, opposition mot den herskende tyske filosofi
(den som Schweigaard hadde sønderflænget i 1835), mot de
klassiske sprogs eneherredømme i skolene, en hævdelse av
et helt igjennem demokratisk formet dannelsesideal (Schwei»
gaards kjæmpeprogram: hvad folket lærer, det skal tjene det
til hjælp i selve livskampen — Wienbargs krav til folkelærere
og folkeskribenter (se ovenfor s. 51, f. og s 145, f.).
Ogsaa i Tyskland ledet realismen til en ny energisk
forkyndelse av kunstens sociale betydning (durch die Kunst
zur Freiheit!) og av de sociale værdier i det hele tat, ogsaa
der ledet den til en indtrængende analyse av nationalitets»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
