Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259"
alsidigere Karaktertegning komme hinanden gjensidig tilgode.«
Den morsomme intrige maa blive »Karakterernes egen Ud«
vikling«. Bjørnson advarer mod at »hoppe over Scribe eller
ethvert andet Trin (i utviklingen). Thi hvad der er begyndt
regelmæssig, maa fortsættes regelmæssig.«1)
Her har vi sammenfattet i faa ord intelligenspartiets
vigtigste realistiske teorier, dets hævdelse av analysens viden«
skabelige og kunstneriske nødvendighet, dets krav paa skarp
individualisering av menneskeskikkelsene, her møter vi paa«
ny det welhavenske krav til nutidens drama, at forfatteren
maa gjemme sin plan i karakterenes indre slik at deres hand«
linger fremgaar som naturlige følger av en bestemt utviklet
individualitet. Endelig finder vi igjen hos Bjørnson intelli«
genspartiets gamle hævdelse av den skridtvise, organiske vekst
ogsaa paa aandslivets omraade.
Det nye er at Bjørnson bruker disse synspunkter i et
djervt felttog til bedste for nynorsk drama, et punkt som Wel«
haven nok hadde været inde paa i sin kritik av Wergelands
produktion — det ovennævnte citat er hentet derfra — men
som intelligenspartiet i det store og hele ikke hadde rukket
at ta op paa sit program, det var mot endda mer nærliggende
maal det styrte, mot norsk menneskeskildring i novelle og
roman.
Men den indsats som intelligenspartiet gjorde til bedste
for norsk roman, den kom selvsagt baade direkte og indirekte
veksten mot nynorsk drama til gode.
Imidlertid anet Bjørnson mindst av alle at han just i
sin kritiske indsats i 1850«aarene ogsaa bygget paa gammel
arv fra intelligenspartiet, som han netop paa den tid tok
kraftig avstand fra, fordi dets største digter Welhaven efter
hans mening akkurat dengang hadde fjernet sig altfor meget
fra »Sandhed og Natur« (Bjørnsons kritik av En Sjel i Vild«
marken).2)
») Mrgbl. 1855, nr. 345, se Chr. Collin: B. Bjørnson, II, s. 90.
2) Morgbl. 1856, nr. 63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
