Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255"
I Asbjørnsens næste samling huldreeventyr, som kom i
1848, er baade natur* og menneskeskildringene langt mer
dominerende og virker forunderlig frigjorte i sammenligning
med den tidligere samling. Nu er Asbjørnsens evner vokset
frem til fuld modenhet, ogsaa den novellistiske indramming
klarer han med overlegenhet.
Camilla Collett paa sin side tumlet nu med planer om
en stor norsk roman. Differentieringen var indtraadt. Norsk
folkeminneforskning og folkelivsskildring og norsk roman
arbeider hver med sine specialopgaver. Men begge literatur*
specialiteter hadde vundet i fylde og kraft efter samarbeidet.
Selv Henrik Jæger og senere literaturhistorikere efter
ham, som ikke synes at kjende til den Collettske kritiks
indgripen i Asbjørnsens huldreeventyrproduktion, konstaterer
veksten fra 1845 til 48: den novellistiske ramme truet nu at
ta interessen fra det som var tænkt at skulle utgjøre sam*
lingens egentlige kjerne, eventyrene og sagnene.’)
Sammenlign ogsaa disse karakteristiske linjer fra A.
Munchs anmeldelse av Asbjørnsens Huldreeventyr fra 1848:
» . . Af disse lyslevende Personligheders Sammenvirken
med hinanden og med Naturscenerne og deres Sagn, frem=
kommer Billeder af det norske Folkeliv, saa træffende, saa
ægte og simple, og dog saa poetisk beaandede, at der kun
behøves eet Skridt endnu ind paa Novellens mere kunst*
nerisk afsluttede Gebet, for at gjøre dem til værdige Side*
stykker af de Auerbachske »Dorfgeschichten«. 2) —
Det har været nødvendig at stanse saavidt længe ved
nationalromantiken og dens utslag for at faa belyst dens
inderlige sammenhæng med 1830*aarenes realistiske teorier og
dens overordentlige betydning for hele vor samlede literatur*
utvikling: ogsaa den maatte tjene veksten mot fuldnorsk no*
veile og roman. Paa Asbjørnsens forarbeider bygget siden
’) Se Henr. Jæger: Asbjørnsen og Huldreeventyret, Norske For*
fattere, 1883, s. 69. f. 2) Norsk Tidsskrift for Videnskab og Literatur, 1848.
s. 129, f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
