Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197"
væsentlig ændring som viser skikkelsens vekst i Camilla
Colletts fantasi og tankeliv.
I Welhavens digt forlover »Sommerfuglen« sig med en
anden, i Amtmandens Døtre indgaar hun ogsaa et fornuftparti,
men med den unge helt selv, og hun vil ikke slippe ham.
Camilla Collett hadde bruk for at tilspidse konflikten,
hun generaliserer tilfældet og skaper det om til en mandens
tragedie i uopløselig sammenhæng med de raadende sarn«
fundstilstande:
»Hvor hun var smuk! I denne Skabning, dette
Ansigt laa de rigeste Løfter en Mand kan drømme om,
Løfter — som hun idelig brød, hvergang hun aabnede Munden.
Jeg ved ikke hvori dette laa, enten i Opdragelsen, tomme
Omgivelser eller i hende selv, maaske i alt forenet. Hun var
en Inkarnation af den moderne kvindelige Støbegodsopdra«
gelse, der synes at have sat sig som Maal at afslibe ethvert Spor
af Individualitet, kvæle enhver Gnist af selvstændigt Liv, og
som i mindre dybe Naturer frembringer Usandhed i alt:
Affektation istedetfor Følelse, Snerperi for Blufærdighed og
Fraser for noget selvtænkt . . . Der er kun ét at føie til denne
Karakteristik af min Elskede; men det er ogsaa det, der er
pinligst for mig at bekjende for Dem, den Opdagelse, jeg
tilsidst gjorde, at hun elskede mig i Grunden — ikke, og dog
vilde hun gifte sig med mig ... I dette Punkt var hun uan«
gribelig og uden Stolthed«.*)
Endda en række træk til den senere utforming av
menneskeskikkelsene i Amtmandens Døtre leverer Welhaven
i digtsamlingen av 1838 gjennem det poetisk«novellistiske ut«
kast Efter Soireen.
Welhaven gir her et lyslevende interiør fra et av da«
tidens Kristianiahjem, efterat gjestene har forlatt festen:
Nu er det ensomt i Salen og Stuen;
Lysene slukkes, men Lamperne brænde.
!) Amtmandens Døtre, 1893, I, s. 81, f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
