Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Betr pykkjumst nu,
budlungr, hafa,
Bedre tykkes jeg nu,
Fyrste, at have det,
end om jeg fik
en ek Noregi
næåak ollum hele Norge.
Nu maatte det til alle Tider være de dybere Tænkende af vore
Forfædre temmelig klart, at deres Stamme var kommen fra Østen,
noget, hvorom ogsaa Oldsagnene mindede, og som tydeligen af
spejler sig ide mange senere ethnografiske Forsøg. Det Be
greb, man forbandt med en Glasislund, tillod nu ingenlunde at
sætte denne saa langt mod Nord som til Bjarmeland. Ogsaa
havde man en bestemt Forestilling om, at Urhjemmet maatte
være dybere ind mod Østen. Men nu maatte de mange af vore
Forfædre, der besøgte Bjarmeland og sejlede et Stykke op ad
Dvina, med Forundring betragte alle de herlige Producter fra
sydligere Lande, som ad den volga-dvinske Handelsvej naaede
Dvina-Mundingen ; de maatte høre, at man ved at fortsætte Vejen
mod Sydøsten kunde komme i en herlig Egn, der naaede hen
mod metalrige, tildeels guldrige, Egne. Herom heder det ud
trykkeligt i Miillers d. ugrische Volkstamm (I. S. 197, 198):
„Vende vi os til Sletterne vestenfor Ural, da er der blandt
alle Eejsende og Berichterstatter" kun een Stemme om For
trinligheden af hine Cultur-Landskaber, der, saa langt
Historien naar, stedse have* været Sædet for Folkeslag i en
ejendommelig Culturtilstand. Det hele District fra Ka
san om den midtre Volga og Kama er saagodtsom forstørste
delen bedækket med frugtbar Muldjord — — — — — —. Men
den ved sin Frugtbarhed og de ædleste Frembringelser berøm
teste Deel er Distriktet fra Voronesh, Tambov, Pensa og
Simbirsk til henimod Steppen". Kunde nu ikke de dunkle Ef
terretninger om den store Frugtbarhed, den mærkelige Cultur i
disse Landskaber, i Forening med Sagn om Metalrigdom i nær
liggende Egne og Synet af endnu kosteligere Sydprodukter, komne
ad den Vej, tilsammen give vore livlige Forfædre den saagodt
som utvivlsomme Forestilling, at Glasislunden med dens Omgi
velser var at søge der, saamegetmere som deres egne Oldsagn
og Reminiscentser lærte dem at søge Urhjemmet i denne Ret
ning? Og desuden, kunde det ikke endog ligefrem have været
Tilfældet, at den ypperste og bedste Deel af Urhjemmet, som
maa have været i denne Egn, ogsaa har ført Navnet Glæsis
vellir? Dette forekommer os idetmindste saa rimeligt, at vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
