Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Fjæld med Jøtner og Dverge, X)g man behøvede blot at forlade
Dalsletten for at være udsat for deres Efterstræbelser, ligesom
de ogsaa fra deres Fjælde kunde see ned i Dalen og slynge
Stene, først efter Templerne, siden efter Kirkerne. Men des
uagtet kunde der dog ikke andet end vedblive meget i de reli
giøse Traditioner, der mindede om de ældre Forestillinger, at
det egentlige Jøtunheim var et koldt Land, langt mod Østen,
nær ved et frygteligt Hav. Hvad Under da, at vore Forfedre,
som — hvad vi tidligere ved flere Lejligheder have viist — meget
snart begyndte at give deres Mythesagn historisk og ethnogra
fisk Betydning, henlagde Jøtunheim til de yderste Frost-Egne
af Kusland hinsides Dvina og henimod deuralske Bjerge? Her
hen naaede det gamle Bj arm el and (hvorom mere siden); til
Bjarmeland drog man tilsøs over det vilde Nord-lishav; her
traf man et fremmed, tshudisk Folk med en forskjellig, maaskee
i vore Forfædres Øjne uhyggelig, Gudsdyrkelse ; her troede man
paa Kysterne af den uhyre Bugt (det hvide Hav), i hvilken man
sejlede ind, at være omgiven af Trolddom og kaldte den der
for Gand vik; længere mod Øst var der kolde, tildeels übe
boede, Egne: altsammen Omstændigheder, der i høj Grad maatte
bestyrke den engang fattede Forestilling, at her var Jøtnernes
og Risernes sande Hjem. Naar først denne Forestilling var le
vende, faldt det og næsten af sig selv, at man her placerede
Eddadigtenes Geirrodargardr og tillige antog et Ymisland o :
Urjøtnen Ymers Land, ved hvilket
man da ikke maa tænke paa
Umeaa-Lapmark. Og saaledes vil man lettelig kunne vur
dere det historiske Værd af Intimationen til Hervararsaga, hvor
der tales om AlfJieimr, Jotunheimr og Ymisland, saavelsom af
Saxo’s Localiseren af Sagnet om Jøtnen Geirrød, hvilken Thor
kel Adelfar besøger, efterat Thor har huseret paa hans Gaard,
af Begyndelsen til Flatøbogens Fortællinger om Nor 1 og af
mange Æventyr-Sagaer, der alle gaa ud paa at lægge Jøtun
heim i eller ved det historisk bekjendte Bjarmeland ved Dvina
flodens Udløb. I alle Sagaer, der affattedes i en sildigere Tids
alder, da Redactørerne saaatsige havde smagt af den historiske
Kundskabs Træ og skulde gjøre disse Kundskaber gjældende —
i disse Sagaer kan man derfor finde og maa man altid antage
Jdtunheimru brugt i en bestemt geografisk Betydning, og For
fatteren af Hervararsaga, i den Redaction, hvori den — selv i
1 [Se Ant. Russes, I. S. 213—23].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
