Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Odin, Hæner og Loder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
Odin, Hæner og Loder.
Vinger*), og, faldt ei Æblet langt fra Stammen, da
skyede han hverken Ild eller Vand, thi Sigurd Fofners
banes beromte Hest Grane nedstammede gierne fra ham
i lige Linie**).
See> det er hvad vi veed om Sleipner , og ganske
uvilkaarlig har Nordens nyere Skjalde svunget sig paa
Ryggen af ham, som vor Pegasus] men nu kommer
Mythologerne og fortæller os, at det Hele er en luftig
Idyl, hvori Bygmesteren betyder Frosten, Sleipners Fodsel
To-Brudd, og han selv Vinden med otte Underafdelinger,
hvorpaa Odin endnu rider Sommer ad By; og skiondt
det ikke er saa nyt, at Nisse-Skjalde gior Vind med, de
kan ride Sleipner til Vands, synes mig dog, det gaacr
altfor vidt, naar Mythologerne reent vil oplose ham i
Vind og Vand og give Nordens Skjalde deres Kiephest
isteden, saa her maa jeg, paa Skjaldskabets og paa egne
Vegne, formelig protestere. Forst vil jeg bede Læseren
bemærke, at Beskyldningen mod Sleipner, at han skulde
være en mild Vaarvind, fodt i T6-Brudd, og dog ei
blot have de fire Hovedvinde, men Fire til, at lobe paa,
er ligesaa urimelig som Bygningen af en Sneefæstning
mod Frostkæmperne (Rimthusserne); men derhos paa
staaer jeg rigtignok, at om man ogsaa gjorde Svadilfar
til Nord- Ost, Loke ti\ Syd- Ost, og Sleipner til Syd- Vest
paa en Otte-Dags Tid, saa der blev en Slags luftig
*) Steph. Saxo p. 12, hvor vel hverken Odin eller Sleipner nævnes,
men er dog nemme nok at kiende.
•*) Volsungesaga i Fornald. Sogur. I. 150, hvor Odin lærer Sigurd
at kiende Sleipner-FSllet i den danske Konges Stald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
