Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Odin, Hæner og Loder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Odin, Hæder og Loder.
Vi vende nu tilbage til Voluspa, for at skimte en
af de vigtigste, men derfor ogsaa dunkleste Begivenhe
der i Odins Liv, Pantsættelsen nemlig af hans ene Oie
hos Mimer, som har gjort, at han alle sine Dage var
kiendeligst paa Savnet, og blev i al sin dromte Vælde
aldrig saa rig, at han kunde lose sit Pant.
Hvad her maa hardtad bringe en poetisk Mytholog
til Fortvivlelse, er, at Versene i Voluspa paa dette Sted
ei blot er dunkle hver for sig, men har saaledes for
vildet sig indbyrdes i Haandskrifterne, at man veed hver
ken Begyndelse eller Ende, uden hvad man giætter sig
til. Dog, skal der hittes Rede i de dunkle Vers , maa
det være omtrent i den Orden, vor gamle Skindbog fol
ger, og hvad jeg der har fundet vil jeg give.
Drabsmaal det forste,
Hun drages til Minde,
Var, da i Hoie-Loft
Himmelspræt legtes,
Gulveig paa Spyde
Blev spiddet og brændt;
Tre Gange brændt dog
Hun, tre Gange Barn,
Saa ofte gienfodtes,
At end hun lever.
Heide saa bedd hun,
Hvor huset hun blev,
Den veivise Vola,
Med Vidskab om Gand,
Seid hun og kunde,
Blev selv dog forgjort,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
