Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49(j FRA ALTEN TIL HAMMERFEST.
anser for Høflighed. At spørge om alt, hvad der ikke kommer
ham ved; at falde Folk i Talen; at gaa med smudsige Fødder
ind i et rent Værelse uden først at banke paa Døren; at trænge
sig ind paa Folk, enten det er beleiligt eller ikke, og opholde
dem en halv Time med et Ærinde, som kunde udrettes i fem
Minuter: det er den Ubeskedenhed, som Lappen hver Dag gjør
sig skyldig i; men næppe vil den, som behandler ham med
nogenlunde Høflighed og ikke med den sædvanlige Ringeagt, let
være udsat for ubeskedne Svar eller at høre en grov Mund og
Skjældsord; og naar man møder en Lap og denne, idet han tager
Huen af og bukker eller neier paa sin Maade, frembringer sin
sædvanlige Hilsen: Guds Fred, god Dag! da er dette sikkert
langt høfligere, end naar Kvænen med indbildsk Storagtighed
sidder med korslagte Arme, røgende paa sin Pibe, og ikke gider
lette hverken paa sig selv eller sin Hue for at hilse den
Forbigaaende."
Til Sammenligning kan det være godt at høre, hvad samme
Forfatter siger om de to andre Folkeslag, der foruden Lapperne
bebor Finmarken: Nordmændene og Kvænerne (Finlænderne).
„Hos de norske Almuesfolk i Finmarken bemærker man
færre eiendommelige Sider, end man i et saa isoleret Landskab
kunde vente; en rimelig Følge af, at dels de selv, dels deres
Fædre er indflyttede næsten fra alle Egne af Riget, hvorfor man
heller ikke hos dem træffer nogen særegen Dialekt. Rolig
Alvorlighed og et vist Flegma synes overalt at være den norske
Bonde særegen, men det viser sig maaske i Finmarken i mere
end sædvanlig høi Grad. og gaar ikke sjælden over til dorsk
Ligegyldighed og Uvirksomhed. Lyst til Ørkesløshed røber sig
ofte kun alt for meget hos Finmarkens Almue, og unægtelig mere
hos Nordmændene og Kvænerne end hos de mere livlige og
ufortrødne Lapper. Vei underkaster Almuesmanden sig villig de
Besværligheder, som er uundgaaeligt forbundne med hans Næringsvei
efter dennes Natur, og søger just ikke at unddrage sig fra det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
