Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31(3
UDFLUGTER FRA KOUTOKÆINO.
Jeg flk Hunden sidste Sommel1 under et Besøg i Odense;
jeg ansaa det den Gang næsten for nødvendigt at have en saadan
Beskytter med mig paa min Færd til det høie Nords uciviliserede
Egne. Nu maa jeg tidt le ad denne min dumme Frygt.
Det gjaldt nu om paa en eller anden Maade at faa Hunden
praktiseret ind i Norge. Denne Sag er nemlig ikke saa ganske
let, som det kunde synes, og dermed hænger det saaledes
sammen. For en halv Snes Aar siden var Hundegalskaben som
bekjendt temmelig almindelig i Danmark, og i Følge en norsk
Forordning blev det af denne Grund under Dødsstraf (dog kun
for Hundens Vedkommende) midlertidig forbudt at indføre danske
Hunde i Norge. Hundegalskaben er f’or længst ophørt, men
Forbudet er endnu i Kraft — formodentlig fordi man har glemt at
ophæve det.
Jeg henvendte mig derfor paa Politikammeret i Laxenes og
Handskernes By i Jylland, hvor jeg den Gang opholdt mig, for
at faa Oplysning om, hvorvidt det nævnte Forbud endnu gjordes
gjældende, og i saa Fald, om det kunde omgaas.
Politikontorets Personale syntes ikke engang at vide, hvad
en Hund er for noget, langt mindre havde man nogen Anelse
om, hvorvidt der existerede eller ikke existerede Lovparagrafer
angaaende saadanne Skabninger. Man gjennembladede et Par
støvede Folianter, der stod i Reolen og kjedede sig — ligesom
Lokalets øvrige Beboere. Nei, man kunde absolut ingen Oplysning
give, og Kontoristerne tog atter Plads ved deres beblækkede Pulte
og lod, som de bestilte noget.
Saa telegraferede jeg til Politimesteren i Kristianssand,
forestillede ham Sagens Sammenhæng, bad om fornødent paa Grund
af de særegne Omstændigheder om Dispensation fra Lovparagrafen,
og søgte i det hele taget, saa vidt det lader sig gjøre gjennem
det telegrafiske Sprog, at blødgjøre hans Hjærte. Hans Svar var
lige saa kort. som mit Spørgsmaal var langt. Umuligt, lød det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
