- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
185

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

185

Sangens Længde er naturligvis ad libitum*). Som Bevis
paa Lappernes ringe musikalske Øre anføres, at naar 6—8 juøiker
sammen, er der ikke to, som samstemmer; hver synger i sin
Toneart, lidt høiere eller lidt lavere end den anden. Jeg tror at
have gjort den Erfaring, at jo mere Brændevin en Lap drikker,
desto mere juøiker han eller hun; i hvert Fald er det sikkert, at
Juøiken altid er Beruselsens Ledsager, om man end ikke omvendt
kan paastaa, at den, der juøiker, nødvendig maa være beruset.

Trods det anførte er Lappernes Øre dog næppe ganske
uimodtageligt for Musikens Indvirkning, og naar der hos Folket
ikke kan paavises mere direkte Tegn hertil, tør det vistnok for
en stor Del ligge i dets eiendommelige Levevis i den barske Natur.
I Skolerne skal det have vist sig, at Lappebørnene undertiden
har baade musikalsk Øre og Sangstemme, og jeg har selv været
Vidne til, med hvilken Glæde og til Dels Forstaaelse enkelte
Lapper har lyttet, naar jeg paa min Cither — det eneste
musikalske Instrument i hele Koutokæino Præstegjæld — har spillet
for dem en eller anden af de indsmigrende steyermarkske eller
tyrolske Alpemelodier. Selv en gammel Spilledaases spæde Toner
har jeg set dem komme i Henrykkelse over. Dog kan det
naturligvis være, at det her mere er det Sælsomme, det Nye, det
Ubegribelige, der har fængslet deres Opmærksomhed.

*) For ogsaa at give Dem en Itle om Tekstens Beskaffenhed, skal jeg
an-fyre et Kvad. hvormed jeg blev hilst Velkommen af en beruset Frøken,
da jeg indfandt mig ved et Bryllup: Stjærneherren, naa, naa, naa—aa,
Stjærneherren, han er kommen, lo lo lo lo, han er kommen.
Stjærneherren, han er kommen, han er kommen, Stjærneherren, Stjærneherren,
naa—aa, naa—aa, han er kommen o. s. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free