Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Ubørg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
603
Übørg — Umfaang
U.
Übørg, adj., stene.t, übanet. Isl. obær,
utaaleiMg.
Udaam, see Odaam.
Udaue, s., Hentørrelse (om Skov
eller Træer). Isl. då, Alflmagt. [Leik
anger i Sogn 1827].
Udda, Uddu, see Aticbære, la. fei.
yda. Se. ydy.
Udna, unna, v., unde. Lap. udnot.
Sy. unna. Isl. unna, ynde, elske.
Udryg, see odriug.
Uf, exclam., ak! fy!
Ufamslik, adj., uordentlig i Klæde
dragt. Isl. ofimr, klodiset, uheldig.
Ufejen, adj., bedrøvet. Isl. u-fag
nadr, Bedrøvelse.
Ufin, adj., uartig. Sjæll. u\iin. See
ofin.
Ufjælg, see ofjcelg.
Ufjæra, adj., upasselig, übeskeden,
plump. Isl. ofær, udueliig. Du snakka
ufjæra, Du taler uteskedent. Du
kjæme ufjæra fram, Du kommer übe
skiedent, plumpt frem. Ordet kommer
maaskee alf ufjæret, som ikke har
Fjær, fjærløs. M. ofidradr.
Ufré, see Ofre.
Ufs, Ups, s., Sei, Graasej (gadus
virens). Isl. upsi. [1824: Ufs, s., Sej.
Isl. upsi, et Slags smaa Torsk].
Ufyse [Sehn.]^ see ofyse.
Ufær, s., ulykkeliigt Tilfælde. Isl.
ofarnadr, uheldig Reise. [1824].
Uføre, s., slet Føre paa Vejene. Isl.
ofæra. Sjæll. uføre.
Ugg, s., et Slags. Onne, som b:e i
de smaa cyMndråske Huse af Sand og
Gruus, som findes i ferske Vande og
Elve. See Vass-kalv.
Uggje, s., Finne, Rygfinrcer paa Fisk.
[1824]. Isl. uggi.
Ugjær, s., Udaad, ond Gjerning. Isl.
ogerd. [1824].
Ugla, s., Ugle. Isl. ugla.
Uglegg,adj., uagtpasgiveii. Is], ogI ’jggr.
[1824].
Ugrejd. adj., uredt, indviklet. Tsi
ogreidr. [1824].
Uhantleg, ohantleg, adj. og adv ,
uhandelig, vianskietliig at behandle eller
tvinge, übeleiligt. Se. unhanty, übe
hjelpelig. Sy. ohanterlig.
Uhemming, Ohemming, s., Ulykke
paa Ens Ejendom, hvilken troes at
komme fra Skams Folk.
Uheppen,, see oheppen.
Uka, Uke, s., f., Uge. Isl. vika.
Scot. ouk. See Vika.
Ukand, see okand, okjend.
Ukjo, Utjo, s., Skarnsfolk, alle Slags
skadelige Creature. M. okynd, Uhyre.
See Okjo. Isl. opjod.
Uklæelig, adj., uklædelig, som ikke
klæder, passer godt (om Pragten).
Ul, adj., harsk, bedærvet. Isl. uldinn,
najaden.
Ula, see yla.
Uljod [1824], see 01jod.
Ulivs-saar, s., dødeligt Såar. Isl.
særdr til olifs, dødelig saaret. Jydslk
ulivssaar. See Olivs-saar.
Ull, s., Uld. Isl. ull. Lap. ullo. Sy.
ull.
Ulla-fejt, s., Fidt i Ulden. [Isl.] ul
larfita.
Ull-klæe, s, uldent Klsede.
Ull-klær, s. (ploir.), uldne Klæder.
Isl. ullar-klædi.
Ullskjorta, g., Uldskjorte. Isl. ullar
skyrta.
Ulltraa, s., Uldgarn. Isl. ullar-prådr.
Ulna, v., blive harsk. Isl. uldna,
raadne.
Ulugt, see Olugt.
Ulv, s., Drøbelen i Halsen. At dra
ga ulven op, er at trækfce Drøbelen
op, efter nagle faae Haiar i Kronen —
en Cuur, som bruges naar Drøbelen,
formedelst Forkjølelse, er sjunken
ned. At skjæra ulven, at skjære
Drøbelen, er en anden Cuur, som be
staaer i at skjære, eller klippe den
af, og dertil bruge Bønderne et eget
Instrument. [1824].
Ulv-goupe, s., et Slags Loss (liir
føddet Dyr, lynx).
Um, præp., om, omkring, over, imo<l.
Isl. um. Fara um fjelle, reke over
Fjeldet. Isl. fara um fjallid. Dej vore
maangje um han eina, de vare mange
imod ham alene. Isl. margir voru um
hann einn. Han æ ikkje um da, han
er ikke for det. Isl. honum er ecki
um pad. Geva sæg um, bryde sig ora.
Umagje, ~see Omagje.
Umbo, s., Ombud, Myndighed, Be
stilling. Isl. umbod.
Umbosmann, s., Ombudsmand. Isl.
umbodsmadr.
Umbæra, v., undvære. Sy. umbåra.
Isl’. umbera, taaile, lide.
Umfaang, s., Omfang. Isl. umfång.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
