Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mete-voll ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mete-voll — Mis 475
Mete-voll, s., Mediestang, Fisketrove.
Jydlsk medevoll. See Voll.
Me-vaal [1824], -voll, see Medt-vaal
Mévind, s., Medvind, god Vind. Isl.
medvindr.
Mévitar, s., MedvMer. Isl. medvi
tari.
Mévitne, s., Vidne til Ens Pordeel.
Isl. medvitni.
Mevægg, s., Mellemvæg. Isl. mid
veggr.
Me-æfta, s., Miildiaiften, Tiden meHem
Kl. 4 og 5 Eftermididiag.
Mjaa, adj., smal, smækker, [lidea
vt. 1824]. Isl. mior. [1824].
Mjaalke (-kje), s., Dueurt. See
Mjælke.
Mjaa-ryggjen, Mjorgjo, Mjaa-ryggjo,
s., Krydset, den nedre Deel, eller det
siraalfeste af Ryggen; kaldes ogsaa
Veikryggjen; alf det Islandske mior,
tynd, smal. Isl. miohryggr. [1824:
Miaa-Ryg, Mjørgjo, Veik-ryggien ~].
Midia, see Mitta.
Midten, see Mitten.
Midtvoll, see Mevoll, Medtvoll.
Mjeld, adj., meget fim og let (om
Snee). Isl. mioll, den flmeste, letteste
Snee. [1824].
Mjelde, s., Blomst elter den første
Ansats til Frugt paia Træer og Plan
ter. Saaledies Blaabær-, Skrubbe
mjelde.
Mjeld-skavel, s., Srjeskred af Mjeld,
Snee. [1824].
Mjelka, see melka.
Mjelke, see Mjølke.
Mjelrakke. see Mjølrakke.
Mjeppa, Mjeppe, s., f., Fjog, Taabe.
Miga, v., (imp. mejg), pisse, lade
sit Vand. Isl. miga (imp. meig).
Nordifr. mige. Jydsk mie, mige. Sjæl
landsk mie. Lat. mingere. A.S. migan.
Sjeldo migje ein, e two te, En pisser
sleiden alene, hvis 2 ere tilstæde.
Migamaur, Migemaur, see Mimaur.
Migemaur-tua, see Mimaur-tua.
Migmaur-pis, see Mimaur-pis.
Miig, s., Piss. A.S. miega.
Mild, adj., r/aadig. Isl. mildr.
Milda, v., formilde. Isl. milda.
Milda, v., rage Sædem ned i Ågeren,
Isl. mylda, begrave, træde ned, knuse.
Seie myldra.
Mildra, Mildre, s., en Harv. Isl.
mylda, begrave, træde ned, knuse.
Mild-riva, s., en grov Rive, som
bruges ietedetfor Harv til at rage
Sædtekornet ned i Aigeren. Isl. mylda,
begrave, træde ned, knuse. See Myld
riva.
Milte-hogg, Milte-sting, s., Milt-Stik,
en übehagelig Fornemmelse, søm
klammer aif at løbe for stærkt. Isl.
milti, Se. melt, Milten. Isl. stingr,
Stik.
Milt-sjuka, Milt-sykje, s., Miltsyge.
Isl. miltissyki.
Mimaur, Migamaur, s., Myre (for
mica). Isl. maur.
Mimaur-, Migmaur-pis, s., en Væd
ske, som Myrerne efterlade stig i det
de stikke Nogen.
Mimaur-, Migemaur-tua, s., Myretue.
Mimra, v., snakke over sdig, rase.
Mimring, s., f., Raserie.
Min, pron. poss., min, fæm. mi. Seet
tes, lige&om andre Poæessiver, oftest
efter Substantivet. Far-min, Mor-mi.
Far-din, Mor-di. Far-has, hans. Sma
larne-vor. Kydne-deira. Bodne-okkan.
Mindsel, s., Minde’se, Erindring.
Jydtsk mindsel.
Mingel, s., Ikte, Faareflyndre (fasci
ola hepatica), en Orm, eiom findes paa
Faarenes Lever.
Mingel-sot, s., vide Igle-sot.
Minka, v., formindske, formiindskee.
Isl. minka. Lap. minkot. Se. mynnis.
Da minka, det fiormindskies. M. Pad
minkar. Minka segl, tåge Reeb i
Seilene, mindeike Seil.
Minna, v., minde, paaminde. Isl.
minna.
Minnas, v., mindes, have i Erind
ring. Isl’. minnaz. Se. mmd.
Minne, s., Hukommelse. Isl. minni.
A.S. gemynd. Se. mmd. Hava i minne,
hdive i Erindring. Isl. hafa i minni. 1
manna-minne, i Mande Minde, i meget
lang Tid. Isl. i manna minni.
Minner, adj. (oomp. a’f litinn),
mindre. Isl. minnr. Se. min, myn.
Minneslaus, adj., glemsom. Se. mynd
les. fei. minnisleysi, Grlemsomhed.
Minnestekn, s., Mindetegn, Minde
steen. Isl. minnis-teikn.
Minnr, adj. (comp. af litinn), min
dre. Isl. midr, minnr.
Minnug, minnoug, adj., som har god
Hukommelse. Isl. minnugr.
Mis, i mis, adv., af Veien, paa urig
tig Vei, imod Ret og Billighed. fei
mis, å mis. Dei for i mis, de giik feil
af hinanden. Isl. Peir foruz å mis.
Se. miss, en Fejl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
