Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mâk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Måk — Manna-lort 469
Måk, s., Mag, Roe. Isl. mak.
Mak (camp. makare, superl. makast),
adj., let, roelig, mageMg. Isl. mukr.
Maka sæg, v., parre sig, søge Mage.
Isl. mak sig, makaz.
Maka, v., vaase, snakke vidløftdgt
om en og samme Ting.
Malta, s., Lige, Mage. Isl. maki.
Lap. maka. Scotisik og Sy. make. A. S.
maca. Se. maik. Sy. make.
Makalous, adj., mageløs, uden Lige,
umage, som’ har mistet sin Mage. Sy.
makalos.
Maka-raae, s., n., Ovenlæg1 imellem
flere forenede.
Makas, v., søge Mage, parre sig.
Isl. makaz. Se. maik.
Makka, adj., ormstukken. Isl. makadr.
Makka-fluga, s., Spyeflue. Isl. madka
fluga.
Makkeskrej, see Bu-romo, Dragfæ,
Febrout, Sejersbryniu.
Makkesmøgen (-smoken), adj., gjen
nemboret af Orm, ormstnkket. See
Mak og smyga. [Sunnfjord 1849 : Mak
kesmoken ~].
Makkete, see makka.
Makril-sterja, s., Toinfisk (scomber
thynnus, en Fisk). Se. mackrel-sture.
Maksel, s>, Skabelun, Form, Dan
nelse, Pagon, ogisaa Sammenblanding.
Jyidlsk magsel. Se. makdome, mack.
Makt, s., Magt, Evne, Formue. Isl.
makt. Se. macht. Halda me makt,
veidligfeholde.
Makta, v., mægte, formaae. [1824].
Lap. maktatet.
Makteslaus, adj., magtestøs, svag, af
kraeftet. M. [ope rom], Sy. maktlos.
Se. mauchtless.
Maktige, see mæktug.
Mala, v. (præs. mæl, imp. mool, part.
molle), male (Korn), it. om den Lyd,
Katte give fra sig naar de ere venlige.
M. mala.
Malar-loupar, s., en Løber o: dem
Steen, hvormed Malerne riv© Farverne
paa Malerstenen.
Malarstein, s., Malersteen, en Steen
til at rive Farver paa. Isl. malarsteinn.
Malm (i Træe), s., Kjernen, det
Indre, Faste af et Træe. See Al.
Malm, &., Metal, især Klokkemalm.
Isl. målmr. Laip. malm.
Malmgrua, s., en Malmgrube. Isl.
målmgrafir (plur.).
Malm-røde (-raude), s., Myremalm.
Isl. malm, Malm, raudi, Jern-Okker.
Malurk, see Marulk.
Mamma, s., den; Benævnelse* smaae
Børa pleie at give deres Moder, it et
venligt Navn, hvormed man tiltaler
smiaae Piigebørn. Isl. mamma.
Mån, see Maan,
Mana, v., udfordre, udæske, mane
(bruges især om at mane Fanden).
Isl. mana.
Mana, adj., udfordret, udæsket, ma
net. Isl. manadr.
Manan, Maning, s., Maning. Isl. ma
nan.
Manddrap, s., Drab, Manddrab. Isl.
manndrap.
Manddrapar, s., Drabsmand, Mand
draber. Ist manndråpari.
Mandgår, s., Klapjagt elter Ulve og
Bjørne. (Nordmøer). Isl. manngardr,
mannhring. Vidie Raak. [1824].
Mandsværk, s., Menneske^-Arbeide,
Arbeiide, ©om røber en rask, driftig
Mand. Isl. mannvirki, Mienneske-Ar
toeiiide.
Mandtyne, s., Fusker-Arbeide, ogsaa
pludselig opkommen Storm. See tyna.
Man-elska, s., Menneskekjeriiighed.
Isl. mannelski.
Manelskar, s., Menneskeven. Isl.
mannelskari.
Mangjel, see Maangjel.
Mangla, v., glatte vasket Linned ved
at rulle det under en Haandrulle,
mangle. Tydtek manghelen. Se. mangle.
See kjævla.
Manglastok, s., Mangilestok, en Rulle,
hvorpaa Linned mangles eller rulles.
Manglatré, s., Mangletræe, en Fjæl
eller et Bræt, hvorunder Linned mang
les eller rulles.
Maning, see Manan.
Mank, s., m., Mangel, Feil. Se. mank.
Manka, see Maan.
Mann, &., Menneske. Isl. madr, mannr.
Mannadaue, s., smiitsom Syge blandt
Mennesiker. fei. manndaudi.
Manna-drit, s., Menneskeskarn. Isl.
manna-skarn.
Mannafall, s., Pest, Nederlag paa
Mennesker. Isl. mannfall.
Mannafælin, adj., folkeskye. Isl. man
nafæla, mannaskiarr, et undseligt Mien
neiske, som stedlse vil leve skjult. See
mannaskjcßr.
Manna-hatar, s., Menmeskehader. Isl.
mannhatari.
Manna-lort, see Manna-drit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
