Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Knyta ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
427
Knyta — Koja
Knyta, v., at knytte, slaae Kniide
paa. fei. hnyta. Sy. knyta. Knyta aat,
ihop, igjen, binde sammen medl en
Knude. Sy. knyta åt, ihop, igen.
Knyta op, upp, opTøse en Knudtø. Sy.
knyta upp.
Knægg, s., Vrinsken, høj Latter. Isl.
hnegg. Eng. neigh.
Knægga, knægja, v., vrinske, lee
højt. Isl. hneggia. Sjællandsk knæke,
gnceke. A. S. gnaegan. Se. neigher.
[Sunnmøre 1847: Knægga, v., sikrige
som en Hest].
Knæpping, s., Baanid af Vidder, til
at binde’ Noget sammen med. Isl. Knep
ping. Jydsk knæpping, Baandi at binde
Studte mied’ i Staldlen.
Knæpping, s., Sammenlej©.
Knætte, s., Knæeledene, Knæerne.
See Knette.
Knø, knøa, v., selte, knade. Isl. hno
da, gnyda. Svensk knåda. Fyensk knm,
knæde. See kna, knaae.
Knødd, adj., ættet. Isl. hnodadr.
Knøs, s., Skurk, em næsevdis Person.
Isl. knya, nøde, tvinge; hnos, Ansitræn
golse.
Knøsk, Kniosk [utydeleg. 234:
Knusk], s., Fyrsvamp. M. hnuskr,
Knuide, Htevelse. Af diette Ord1 kan
Ordet udled.es, da knøsk gjøres af
evampagtige Knuder paa Træer. Lap.
nusk, niosek, nivsak. See Knusk.
Knøske-gaas, see Knuske-gaas.
Knøsk-tør, knøskande tør, aldeles
tør.
Knøteleg, Ilden og net1, velskabt,
vakiker. IsJ. knittilegr. See knabbe
leg, knoteleg.
Knetter, s., Konmlærke (emberiza).
Knøvel, knøvla, v., af sammentrykke,
valkie, knuige. Isl. hnudla. I Vend
syssel i Jylland betyder knøvle, at
overvinde, faae Magit med.
Kobb, s., Sælnund. Isl. kobbi. See
Kobbe.
Kobba-klysa, see Manæta, Kobba
spy. Niarvnet kommer deraif, at man
har anseøt dette geleaglige Dyr som
Sælhunderas (kobbens) Spyt (klysa).
Kobba-skinn, s., Sælhunde-Skind.
Kobba-skjærr, s., et) Skjær, hvorpaa
Sælhunde pleie at lægge sig. Dansk
sælsteen.
Kobba-spy, see Manæta, Kobbaklysa.
Kobba-spæk, s., Sælhundespæk.
Kobbe, see Kob.
Kobklysa, see Mannæte, Kobbakly
sa, Kobbaspy.
Kodan, adv., hvoraf, hvordan. Isl.
og Sy. hvadan, hvoraf.
Kodda, Kodde, s., Pude, Hovedpude,
Dyne. M. koddi. Lap. godda. Scot.
cod. Kodda-vær, Pudievær. Scot. cod
wair. [1824: Kodda, s., en Hloved-
Pude. Isl. koddi].
Kodde, see Kolla, Kolle.
Kodla, adj., see kollat, kollet, kollete.
Kodla, s., et flad* Kar uden Hank.
Se© Kolla, Kolle. Lap. goaalla-ebbir.
Kodn. s., Korn. Isl. og Sy. korn.
Lap. kordne. See Konn, Cross.
Kodnemjøl, s., Bygmeel.
Kodnemjøls-graut, &., Bygmeelsgrød.
Sy. korngrot.
Kodn-gryn, s., Byggryn. Sy. korn
gryn.
Kodn-krak, s., see Krak, Konn-krak.
Kodn-mak, &., Meelorm, Kornorm.
Sy. kornmask.
Kodnriik, adj., see konnriik.
Kodn-staur, s., Kornsitør, Stage,
hvorpaa Korn-Nege opbiindes paa
Ågeren for at tørres, See Staur, Konn
staur.
Kodn-tudna, &., Tønde Korn. Lap.
kordnetudne. See Tudna, Konn-tunna.
Koes, kos, adv., bort, borte, væk.
Sy. kos.
Koes, Kos, s., Vei, Reise, Kaas,
Oours. Sy. kos. Fransk cg Engl.
course. Lat. cursus. Gak kos, gaae
din Vej, piak dig btort.
Koffi, s., Caffe. Eng. coffee.
Koffi-bogna, s., CaJfebønne. Isl/
kaffe-baun.
Koffi-dryk, s., Drdk af Caffe.
Koffi-kadna, s., Caffekande. See
Kadna.
Kofta, s., see Kufta. Sy. kofta.
Kog, s., Jordkluimp, Mødding, Men>
neskeekarn. Sy. koka. Isl. kukr,
Menneskeskarn. See Kok.
Kogestok, s., Trumle.
Koggul, see Kongel.
Kogs, see Kox, Koxa.
Kogstøe, s., Møddingssted. Maaskee
af kokka, lei. kuka, og stod, Samlings
sted.
Kohelst, see korhelst.
Ko-hoginn, adj., vægetLsimdet. Isl.
kofa, en Trækfugl, hugr, Sind.
Koja, s., Koje, afdeelt Sengerum,
især i et Fartøj. Holl. koy. Gr. xoitt]
Sovefkaimimier. Siee Kova, Kott.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
