Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hændtla ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Hændtla — Hæsa
Hændtla, hændtleg, adj., behændig,
konstig, nævenytbig; it. let at behandle
med Hænderne. Isl. hentilegr, beqvem.
Hængbrisk, s., en Urts Navn (azalea
procumbensi).
Hængia, med de afledede Ord, ccc
hengia.
Hængjedye, s., Leer eller Mose-
Dynd, Dyndjord. See Dye, Quiksænde.
Sy. hangdy.
Hængjeleg, adj., skranten, hænge
syg, it. ilde proportiionere;t. Isl. hengi
legr, vaklende, rystendie.
Hængjeman, see Hengjeman. Sy.
hangman.
Hængia, v., være mat, sygelig, hæn
@e, dingle. Sy. hangla. Se. haingle.
Hængsle, s., en Person, hvis Klæder
ikke passe godt. Isl. hengia, et ma
gert Kreatur.
Hængslet, hængslete, adj., uklæde
lig, som ikke klæder, passer sig (om
Dragten).
Hæpta, hæfta, v., hindre, hæfte. Isl.
hefta, hepta.
Hæra, Hære, s., et af Hestehaar
gjort Dæikke, hvorpaa Korn og Malt
tørres, fei. hæra, Haiairfilt, Mladrats.
Kaldles iog: Tonn-plag (Tørreklæde).
[1824: Hæra, i hovudsak ~].
Hæra, v., see heira.
Hæra, v., vove sig, fatte mod. Isl.
herda. Lap. herdot.
Hæra, hæret, adj., besat med Håar,
haaret. Isl. hæradr, hærdr.
Hæra, hærda, v., hærde; it. rense.
Isl. herda. Hæra ull, at varme Uld,
førend dlen piilies. IsÆ. herda ull, at
pilte grove Hiaar fra den fine Uld.
Hæra smior, rense nyekjernet Smør
flor Håar. Sy. håra smør. See høru.
[1824: Hæra ull ~]-
Hæra, Hære, Hæri, s , Håar. See Hår.
Hæra, Harra, s., Skulder, Bov paa
et Kreatur. Isl. herdar. Skuldre. Lap.
hardo. [1824: Hæra ~].
Hæra-bla, s., Skulderblad. Isl. her
da-blbd.
Hæra-brej, adj., skulderfcired, bred
ekuldret. Isl. herdabreidr. Lap. har
dajes.
Hæra-lut, hærelut, adj., som luder
med Hovedet, krumrygget. Isl. her
dar, Skuldre, lutr, ludiende. See fram
lut.
Hæras, v., at blive bange, forskræk
keiti. Paa Isl. er herda, at fatte Mod.
[1824].
Hæra- (Hære-)sold, s., et Sold eller
en Sigte med’ Haarbund i, Haar-sigte,
Korn-Sold, Sold, hvorigjennom det mye
tærskede Kom sældes. Isl. hæra, Haiar
filt. See Skaksold.
Hærdsla, s., Hærdelse. Isl. herdsla.
Hærdslestok, s., Hærdeitrug. IsL
herdslustockr.
Hærdsle-vatn, s., Jernvand, Vand,
hvori gloende Jern og Staal er afkjø
let, afkjøles eller hærdes. Isl. herdslu
vatn.
Hære, Høre, s., Avmer, hvori findes
Havre.
Hære-top, s., den Dusk af Hestens
Manke, som man pleier at lade staae
over Bovien. [1824]. Af heira, hæra,
prydie.
Hærja, v., hærje, ødelægge. Isl.
heria. Se. harrie, herry. A. S. hergian.
Tyidsk heeren.
Hærja, hærgja, hærja i sæg, v., op
sluge.
Hærjen, hærgjen, hærgen, adj., graa
dig, suiten, forslugen, giubsk. (Bruges
især om Fiske). Af hærja. See hæken.
Hærkja, Hærkje, s., Sammenskrab,
en foragtelig Følgeskare eller Forsam
ling. Isl. harka saman, siaimmensfkraibe
med Ret og Uret. See Hysje.
Hærkja, v., stoppe, stoppe til. Isl.
harka, hioldie ud.
Hærkjen, adj., see harka, harkinn.
Hærma, see herma.
Hærma-kraaka, see Hermakraaka.
Hær-pop, s,, (en Fugl, upupa epops).
Hær-rør, s., Krigsbud, Budstikke.
Isl. heror.
Hærslebrya, s., et Hærdetrug. [1824] .
Hærsold, see Hæra-sold, Skaksold.
Hærsporer, s., Fodangler. Isl. her
sporar. Kammer af: her, en Krigs
hær, og sperra, ed spærre, fordi de
vare Redskaber til at hindre eller
spærre Krigshærene paa Frem- eller
Tilbagegans;. [Utstroke: Magnuis blinde
brugte saiaidanne Hærsporer miod Ha
rald Gdlle piaa. St. Hans Vold i Ber
gen].
Hærute, adj., see hæra, hæret.
Hærvoxt, s., en Fjeld-Urt (rhoddo!a
rosea).
Hæsa, hæisa, v., tørre (om Vinden),
fortørres, tørkne, skalles af (om Hu
den, naar man har været ude i Soel
skin eller Blæst). Isi. æsa, opbidse.
See ophcesa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
