Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Nokre folkeminne-uppskrifter
var knapt og napt, at han vandt sig før dem til Erie, hvor han
kastede sig af Hesten og strøg ind med Sølvhornet under Armen.
Hans Lykke var det, at de Underjordiske toge til at stagges i
Løbet alt som de kom nærmere til Gaarden da de vare rædde
for Garvorren.4 Han vovede sig ikke snart til at drage bort fra
Gaarden, da han godt skjønnede, at Hougbuerne vilde passe
ham op for at faae Sølvhornet igjen. Han gav sig derfor god Tid,
og blev længe paa Erie. Nogen Tid derefter kom der en Dag til
Gaarden en meget fim Kat, som hyllede sig til Tovar, smøg sig
omkring ham og strøg sig paa ham. Han klappede Katten, fik
den ind i Huset og gav den baade at æde og drikke. Da han gik
til Sengs om Qvælden, sprang Katten op i Sengen og lagde sig
ved hans Side, malende, og vispende med Roven som om den
længe havde kjendt ham. Han fattede derfor stor Elsk til Katten,
nørede den [som bedst5 han var god for, og beholdt den seent
og tidligt hos sig saalænge han gav sig i Roe paa Erie. En Nat,
om højeste Midnats Beel6, hørtes der udenfor Vinduet i Stuen,
hvori Tovar laae og sov, et højt Raab: »Rosenkat ! nu maae du
komme hjem igjen«. Katten rejste sig da op, strækkede sig, og foer
hen paa Tovar, som laae i sin bedste Qvile, reev Barken ud af
Halsen paa ham, og skyndte sig saa ud af Stuen igjennemdenaabne
Ljore. Det fik Tovar for det han tog Sølvhornet fra Hougefolkene.
Der er endnu fuldt af Underjordiske i Hougen, men man
seer og hører dem ikke saa tidt som i gamle Dage, da Troen nu er
saa stærk, at Hougefolkene ikke længere kunne faae saa stor
Magt over de Christne, som over de Gamle i hine Tider. Sølvhornet
blev i mangfoldige Aar forvaret paa Erie, [og det er vant7 om det
ikke endnu gjemmes der. Fra den Tid denne Tildragelse foregik,
har man stedse kaldt Hougen, Tovarhougen, og saaledes hedder
den endnu den Dag i Dag er.
Dette Sagn blev mig fortalt af en rask og opvakt Leirdøl,
en Mand imellem 40 og 50 Aar. Slige Sagn ere ikke ualmindelige
paa flere Steder i Riget. See Fayes Norske Folkesagn, S. 24—30,
hvor lignende Sagn fortælles. I Runa for Aaret 1§47, S. 6. har
4 Gaardens Skytsaand, ogsaa Gaardshunden, af gard, Gaard, og
vordr, Vogter. Paa Svensk er ogsaa gårdvard, garvar, en Gaardshund. [Chr.].
5 Retta frå: saa godt.
6 Retta frå: Tid.
7 Retta frå: og man er ikke ganske vis paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
