Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Christies lappiske studier
Mærkelige overeensstemmelser imellem endeel ord og tale
maader i det lappiske og det norske sprog, især i de Bergen
husiske og Stavangerske dialecter af det sidste.
Dersom det er rigtig at stor overeenstemmelse imellem to
sprog giver grundet formodning om, at enten det ene af disse
nedstammer fra det andet, eller og, at der i fortiden har været
megen samquem imellem de folkeslag, som tale disse sprog, da er
det ikke uden interesse at fæste opmærksomheden paa saadan
liighed imellem sprogene, og at opstille ved siden af hinanden ord,
der synes at udspringe af en fælles rod, for at deres slægtskab
nærmere kan blive undersøgt.
Undersøgelser om sprogene bringer ofte lys ind i en eller
anden mørk vraae af historien; i det mindste kunne de give nyttige
vink, som den kyndige historieskriver forstaaer at benytte.
Med at arbejde paa et norsk Dialect-Lexicon og at granske
efter de mange i nationalsproget forekommende sjeldne ords ety
mologie, er jeg bleven foranlediget til at gjøre mig lidt bekjendt
med endeel ord i det lappiske sprog, det er at sige det sprog som
tales saavel af de svenske lapper, der beboe fjeldstrækningerne og
dalene fra Westerbotten til det hvide hav, som af de norske finner
eller lapper, der opholde sig paa fjeldene i Finnmarken langs de
svenske og russiske grændser.
I dette sprog har jeg bemærket et ikke übetydeligt antal ord,
der have stor liighed med ord i det norske. Nogle saadanne ord
vil jeg her anføre, ikke for at bevise at de lappiske er stam-ord til
de norske — hvilket jeg dog antager om adskillige af dem — men
for at henlede andre kyndigeres opmærksomhed paa denne sag,
der, saavidt som jeg ved, ikke tilforn er offentligen omhandlet.
Jeg formeener derhos, at det ikke vil være uden interesse for
enhver som tænker over sit modersmaal, at see, hvorledes ord i
almuesproget, ja selv i skriftsproget, og det endog ord, hvis ety
mologie man forgjæves søger i andre cultiverede sprog, findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
