- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
127

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MORDET PAA KATIAJA 127

Christians Moder var utrættelig i at ophidse ham til
Drabet.

»Dræb hende, hun alene vil jo leve!" gentog hun. Ka-
tiaja havde nemlig engang i Vrede sagt, at hun egentlig
var den eneste, der fortjente at leve.

Dagen efter at Katiaja havde faaet at vide, at hun skulde
dø, gav Christian sig til at raadspørge sine Hjælpeaander.
Han gjorde det sammen med Qiorartoq, Katiaja’s forhen-
værende Medhustru. Vi hørte ham tale derinde med sine
Hjælpeaander; og Angst greb os, for nu vidste vi, at Ka-
tiaja ikke havde langt igen.

Min Mand kom hen til mig, mens jeg stod henne ved
Husgangen, og sagde:

»Gaa ud af Huset, for nu kommer Mordlysten over
Christian.”

Alle gik ud, ingen turde rigtig tale; man gik hvileløst
om mellem Husene og for sammen ved den mindste Lyd.

Adam Poulsen, Christians ældre Broder, var sammen
med sin Familie rejst bort Dagen før; han vilde ikke være
ved Bopladsen, naar Mordet skulde øves.

Med eet stod de alle stille ude i Sneen og holdt Aande-
drættet tilbage. Christian havde pludselig afbrudt sin Sang,
og vi hørte ham raabe; og hans Stemme lød med en saa-
dan Kraft, at man skulde tro, han var den eneste levende
påa hele Kysten: j

»De siger alle, at hun skal dræbes i Dag....I Dag
skal hun dø!"

Saa gik Christian ud og ladede sin Bøsse; og det saa
ud, som om en vældig Vrede var bleven Herre over ham.
Han løb hen til Katiaja’s Hus og kiggede ind ad Vinduet;
men han kunde ikke opdage, hvor hun havde gemt sig. Saa
gik han ind i Husgangen, men heller ikke herfra kunde han
se hende; hun var krøben sammen i et Hjørne af Briksen.
Han vilde ikke gaa ind til hende; det var, som om han med
eet var bleven bange for hende. Saa gik min Mand, Ema-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free