- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
104

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104 MANASSE

Pigssik havde en smuk Datter, som nu netop var i sin
bedste Alder. Hende begyndte hans Tænder at løbe i Vand
efter. Han lavede sig en Trækølle af den Slags, som Folk
der brugte til at knuse Pandeskaller med.

En Dag bad han sin Datter om at gaa ud og knuse
Lampespæk; selv vilde han hjælpe hende med at holde
Hundene borte. De var neppe komne ud, før Konen hørte
et Skrig, og da hun løb til, var Datteren allerede dræbt.

»Slæb hende ind, og kog hende til mig!" raabte Manden.

Konen stak i at græde og formaaede ikke at gøre noget.

»Skynder du dig ikke, skal du selv faa Lov at gaa sam-
me Vej!" brølte han i Vrede, og saa slæbte hun Datteren
ind.

»Jeg længes efter at smage hende,” vedblev han, ,skynd
dig nu med at flænse hende!"

Og da Konen atter stak i at græde, truede han med at
knuse Hovedet paa hende med, og saa gav hun sig græ-
dende i Lag med Arbejdet.

Liget blev flænset, og hun parterede det og puttede det
i Gryden. Ved et Tilfælde var Hænderne komne øverst,
og da Senerne kom i det varme Vand, greb Fingrene fast
i Gryderanden, ganske som om de var blevne levende og
vilde op igen. Og hver Gang hun stødte dem ned, kom de
lidt efter op igen.

Moderen, som ikke vilde have, at hendes Datter skulde
blive spist, tog saa, uden at nogen mærkede det, Urinspanden
og hældte den over Kødet. Da det saa senere blev sat frem,
kunde ingen spise det, og Moderen kunde saaledes bringe
det til Side, uden at nogen havde rørt ved det.

Samme Nat tog hun Hævn for sin Datter, dræbte Man-
den sovende med hans egen Kølle og flygtede med sine
to endnu levende Børn til sine Brødre. Der turde Menne-
skeæderne ikke tage Hævn over hende, og man hørte siden
aldrig noget til dem.

— — — Da jeg sent ud paa Natten forsvinder i min

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free