- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
90

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90 I HVALROSFANGERNES LEJR

eller ,,Kilivfak”, som den ogsaa kaldes. Det var et glubsk
Rovdyr, saa stort, at det kan løbe med en Rentyr i Gabet.
Skyder man et saadant Dyr, kan man længe leve højt der-
paa. Tre Gange kan man spise dets Kød, naar man blot
passer paa ikke at beskadige Benene; saa mange Gange
vokser Kødet ud igen.

I Løbet af Natten var der falden en let Nysne over
Kingigtok. Fortræffelig Sporsne! Og sammen med et Par unge
Fyre bestemte jeg mig til Dagen efter at forsøge min Lyk-
ke. Vi skulde ro i Kajak over en Bugt, bære Kajaken et
Stykke over Land op til en 6—7 Mil lang Sø og saa ro
lige hen til Foden af Kingigtok. Man ventede sig meget af
vor Jagt. Vi selv var opfyldte af Spænding.

Om Aftenen samledes Mændene i Malanga’s Telt, hvor
Jagthistorier afløste hinanden. Man sad rundt om paa Telt-
gulvet. Kvinderne sad i Nærheden af Lampen og syede.
Ude var det maanelyst og stille. Der hørtes kun svage Bøl-
geskvulp nede fra Fjæren.

Malanga fortalte.

Han var en lille Mand paa et halvhundrede Aar — hur-
tig i sine Bevægelser og behændig i sin Tale.

»Der er jo nogle af de unge, der agter sig til Kingigtok
i Morgen. Det er et underligt Fjæld. Litivik, hører jeg, har
i Gaar set mærkelige Spor deroppe. Han er ikke den første.
Kender I Sagnet om ,,den eenøjede Kæmpe paa Kingigtok" ?

Jeg skal fortælle det.

Der gaar Sagn om, at der engang herskede stor Nød
ved Husene i Igdluerungneq. Saa udpinte var de til sidst af
Sult, at ingen mere forlod Sovebriksen. Jo, een var der, som
jagede for dem alle, og det var en lille forældreløs Dreng.
Naar han fangede en Rype, delte han den med sine Lands-
mænd. Fangede han to, kunde Glæden ikke have været
større, om han havde bragt to Sælhunde til Huse. Meget
blev der ikke til hver, men de fik dog altid Smag paa
deres tørre Tunger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free