- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
348

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

348

Candy.

som skulde være bleven reddet fra Portugisernes Vold, medens
disse havde brændt en falsk Tand. En af disse Efterligninger,
der dyrkedes med ligesaa stor Iver som den oprindelige
Reliqui, er det, som nu findes i Candy.

I en Park ligeoverfor Templet ligge flere Dagoba’er,
kuppelformede Templer, af hvilke de ældste singhalesiske
Konger i Anuradhapura byggede nogle saa store, at de endog
nærmede sig Ægyptens kolossale Mindesmærker i Storartethed.
At besøge disse storartede Ruiner, der ligge Nord for Candy
i en usund med tæt Jungle bevoxet Egn, er forbundet med
store Vanskeligheder og tager lang Tid. Da jeg for en
Kaffeplanter beklagede mig over ikke at have 8 Dage tilovers
for en Udflugt til Anuradhapura, svarede han, at dertil maatte
jeg idetmindste have en Maaned, thi foruden 8 Dage til
selve Rejsen, maatte man beregne i å 2 Uger til at ligge
med Feber, Noget, der var saa uundgaaeligt i disse Egne,
at man gjerne kunde beregne Tid dertil i Forvejen.

For om muligt at faae nogle Palimanuscripter at kjøbe
besøgte jeg Malvvatte Vihare (Vihare-Kloster) paa Søens
sydlige Bred. Med stor Velvillie blev jeg modtagen af en ung
Munk, der havde gaaet i en engelsk Skole og talte taalelig
Engelsk. Som det i Regelen gaaer med buddhaistiske Præster,
naar de faae Indblik i Vestens Cultur, lod han ikke til at
lægge stor Vægt paa sin egen Religion, men yttrede derimod
en brændende Lyst til at besøge Europa og udvide sine
Kundskaber. Paa hans lille Celles ellers nøgne Vægge hang
et Verdenskort, tegnet af ham selv, samt en stor Tegning
af den store aarlige Procession i Candy, i hvilken de hellige
Elefanter deeltage; denne sidste tilligemed et Par Palibøger
kjøbte jeg af ham; men, da jeg vilde betale, rystede han paa
Hovedet, og tagende mig i Haanden førte han mig gjennem
en Mængde Corridorer til Klosterets Capel, hvori en
Buddhafigur var opstillet; i den foran Guden staaende enorme Kasse
bad han mig nedlægge, hvad jeg ønskede at give for hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free