- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
338

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

434

Singapore.

højlandske Regiments Musikcorps, der nu efter 11 Aars
Fraværelse fra England skulde vende hjem, en Afskedsconcert paa
den store, ved ovennævnte Allee liggende Paradegrund, og
ved denne Lejlighed viste hele Singapores Befolkning sin
Rigdom og Luxus. Alleen udfor Paradegrunden var fyldt
med prægtige europæiske Equipager, hvorfra Stadens Damer
i elegante Toiletter hørte paa de højlandske Sækkepiber, og
mellem dem færdedes europæiske Ryttere paa smukke
arabiske og persiske Heste sammen med den rige chinesiske
Kjøbmand i sin Gig, trods sine Millioner klædt i samme tarvelige
Dragt som hans yngste Handelsbetjent. Om Dagen i den
brændende Solhede er Alleen næsten tom, man seer kun
Arbejderne ved Stranden, hvor Ebbe og Flod ganske praktisk
benyttes til at losse Steen, idet de malajiske Prauer ved
Højvande gaae saa langt ind som muligt og kaste deres Steenlast
i Havet; ved Lavvande gaae Arbejderne da paa tør Strand ud
til Bunkerne og slæbe dem iland, førend næste Højvande
indtræder, og spare saaledes alle Anlæg af Kajer eller
Tillæg-ningsbroer.

Vestfor og nordfor det europæiske Qvarteer ligge de
chinesiske Basarer, der fremfor de malajiske Boder udmærke sig
ved Billighed, og mange engelske Varer faaes her til omtrent
samme Priis som i selve England Udenfor den egentlige By
ligge lange Forstæder af chinesiske og malajiske Hytter, og
udenfor disse kommer man til et veldyrket Land. Chineserne
have for Størstedelen bortryddet Junglekrattet for at benytte
Jorden til Agerbrug; tidligere var Krattet Tilholdssted for en
Mængde Tigre, og for ikke mange Aar siden regnede man,
at een chinesisk Agerdyrker om Dagen blev dræbt af Tigrene:
nu ere disse udryddede fra Øen, men af og til svømmer dog
en enkelt over det smalle Stræde mellem Malakka og
Singapore Øen, men maa inden ret lang Tids Forlob bøde derfor
med sit Liv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free