- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
277

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rejse til Asamayama.

277

os en Tolk og en Kok, der paa samme Tid gjorde Tjeneste
som Oppasser.

Hr. de Bavier selv ledsagede os til Ikaho, men herfra
bød hans Forretninger ham at vende om. Vort righoldige
Proviantforraad blev om Aftenen den 27de September pakket
i en Diligence og sendt iforvejen, og næste Morgen Kl. 4
kjørte vi med en anden Diligence fra Hr. de Baviers Huus i
Tokio, hvor vi havde tilbragt Natten.

Først efter en Times Kjørsel vare vi ude af den store By,
der endnu hvilede i dyb Søvn, og en halv Time senere
passerede vi ved Solopgang n Alakawa-Floden. Saalænge det
var mørkt, havde vi gjort Forsøg paa at sove, men dette er
ingenlunde let i en japanesisk Diligence; det er en
almindelig Char-ä-banc, overdækket med et Sejldugstag for at
beskytte de Rejsende mod Sol og Regn: hver Vogn er
beregnet til 10 å 12 Passagerer foruden dem, som muligen kunne
faae Plads hos Kudsken; men, uagtet vi havde faaet en af
de største Vogne, og kun vare fire indeni, var Pladsen dog
meget indskrænket, navnlig for Benene, da Sæderne vare låve

Vognen smal; man sad derfor i en sammenkrøben,
temmelig ubehagelig Stilling, hvori det var vanskeligt at sove;
dertil kom, at Fjerene i Vognen ikke vare af den bedste
Slags, og, naar Kudsken pidskede paa de stakkels, magre
Heste, foer Vognen afsted, hoppende op og ned paa den
ujævne Vej, saa at man tilsidst følte sig, som om man var
gjennempryglet. Men det var ikke Alt; bag paa de japanesiske
Diligencer staaer Betto’en, en Mellemting mellem en
Stalddreng og en Conducteur; han er forsynet med et Horn, hvis
Toner advare Fodgængere, og, da det ofte er smaa Drenge,
for hvem det er en Fornøjelse at blæse paa dette Horn,
saa har man hele Tiden denne behagelige Musik lige i Ørene;
uagtet vi den første Time næppe mødte et eneste levende
Væsen, anstrengte vor Betto dog hele Tiden sine Lunger
paa en for os meget ubehagelig Maade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free