Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 18
Tschuktscherne ombord.
tjenstvillige og gjæstfrie, saa at man glemte deres ihærdige,
ofte plagende Tiggeri.
At Tchuktscherne vare saa gjæstfrie mod os, er ikke
forunderligt, thi paa vore Udflugter medbragte vi som oftest en
velforsynet Madsæk; men deres indbyrdes Gjæstfrihed og
Maaden, hvorpaa denne modtages, er ganske mærkelig. Ofte
have vi seet en Fremmed langvejs fra komme til et
Tschuktsch-telt og der modtage den mest udstrakte Gjæstfrihed, uden
at et Ord mæledes fra nogen af Siderne. Saasnart
Slæden holder udenfor Teltet, komme de Unge ud, spænde
Hundene fra, trække Slæden ind og give sig til at rense
Mederne; imidlertid træder den Fremmede ind i Teltet uden
at sige et Ord. Tschuktscherne. sagde vei «Annoa, annoa« til
os som Velkomsthilsen, men indbyrdes have vi aldrig hort
dem anvende noget Saadant. Saasnart Kvinden har banket
Sneen af hans Klæder, hvilket udføres med et
Sælhunderib-been, imedens han som oftest har røget en Pibe, gaaer han
ind i det indre Telt, hvor det Bedste, Huset formaaer at byde,
stilles for ham; undertiden kan det vei hænde, at han med
Værten vexler nogle Ord om sin Rejse eller fortæller noget
Nyt fra fjerne Byer, men det er ikke nødvendigt for at blive
godt modtaget. I det Hele taget tale Tschuktscherne, især
Mændene, ikke mere end højst nødvendigt; de kunne sidde
timeviis i samme Stilling uden at bestille Noget eller sige
et Ord. Naar den Fremmede har spiist, rejser han videre,
uden at sige hverken Farvel eller Tak. Den eneste Betaling
bestaaer i, at hans Vært ved Lejlighed vil møde samme
Gjæstfrihed fra hans Side.
Som jeg allerede tidligere har berørt, er Tschuktschernes
Godgjørenhed mod Nødlidende overordentlig stor, og de leve
saa at sige som en stor Familie; naar de vare ædrue, saae vi
aldrig Uenighed, end sige Slagsmaal mellem dem, men et Par
Gange vare Nogle temmelig medtagne efter et Slagsmaal
under en Ruus. I Enurmi (Serdze Kamen) blev endog en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
