Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJØRNSTJERNE BJØRNSON
er født den 8de December 1832 i Kvikne, en Bygd paa det vilde og ensomme
Dovre, hvor hans Fader var Præst. Fra denne alvorlige Fjeldnatur, hvis
storartede Optrin meddelte Drengens Sjæl dens første Indtryk, flyttede han endnu
i sin Barndom til den skjønne, livlige Romsdal og sattes, tolv Aar gammel, i
Molde Realskole. Stor Fremgang gjorde han ikke; Læsningen havde intet
Tiltalende for ham, og hans storslaaede Naivetet gjorde ham ikke sjelden til Spot
for Kammeraterne; des bedre forstod han med ungdomskaad Vilterhed at vende
op og ned paa Hjemmet i Ferierne, for lige som haandgribelig at overbevise
sig om sin Ret til Nydelsen af den herlige Frihed. Moderen mente, at det
snart var paa Tiden at faae ham sendt til Søs; han drev det imidlertid dog saa
vidt paa Studiernes Bane at faae taget Studenterexamen, rigtignok med en
simpel Character, og nu søgte hans Aands gjærende Kræfter strax et
Samlings-punct i Beskjæftigelsen med litteraire Arbejder. Hans første Drama »Valborg«
blev antaget af Theaterdirectionen i Christiania og skaffede ham en Friplads,
ved hvis Hjælp han snart flk Øjet op for det Umodne i sit Værk og tog det
tilbage igjen, inden det var kommet til Opførelse. Hans Theaterbesøg førte
ham ind paa den dramatiske Kritiks Arena, hvor han lige saa meget ved sin
naturlige Ildfuldhed som ved de ejendommelige Konstforhold fremkaldte en
Kamp, der ikke gik af uden heftige Optrin og stærk Forargelse. Hans
Standpunct som Kritiker antydede hans senere Virksomhed som Digter; som den, der
med Styrke vilde hævde det Nationales Berettigelse i Konsten, maatte hans
Kritik blive en fortsat og haardnakket Modstand mod det danske Element, der
i hin Tid var saa godt som eneraadende i den norske Dramatik, vel som en
Følge af Forholdenes egen Natur, men tillige paa en Maade, der maatte ægge
Bjørnson til en Udryddelseskrig paa den nationale Selvstændigheds Vegne.
Ud af de hjemlige Forholds Smaalighed, der virkede mere og mere
trykkende paa ham, jo mere han, efter gjentagne frugtesløse Tilløb, maatte
opgive Tanken om at virke noget Stort som Digter, reddede Bjørnson sig ved
Studentertoget til Upsala 1856, der for ham var som en Befrielse. Efter denne
Forsmag paa et nyt og herligt Liv følte han, at han ikke kunde trives hjemme.
Han rejste til Kjøbenhavn, samlede sig her i Ro og Stilhed og kvægede sig ved
en Anerkjendelse, som man villigt ydede ham paa Forhaand, fordi hans hele
Væsen tydede paa noget Ualmindeligt, der engang maatte komme til Frembrud.
Forjættelsen skuffede ikke. I Kjøbenhavn skrev Bjørnson »Mellem
Slagene«, Dele af »Synnøve Solbakken« og »Halte Hulda« og udkastede Planen
til »En glad Gut«. Efter et halvt Aars Fraværelse vendte han tilbage til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
