Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Zacharias Topelius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ZACHARIAS TOPELIUS
tilhører, lige som Runeberg, ved sin Digtnings indre Natur Finland, men ved dens
Sprogform Sverig. Han er født den 14 Januar 1818 i Nykarleby, to svenske
Mil Syd for Runebergs Fødested. Hans Fader, der var Læge, var en af de
første og varmeste Forkjæmpere for det finske Sprog i dets Bestræbelse for at
indtage en berettiget Plads i Folkets Dannelse, og flere Aar før Elias Lönnrot
havde samlet »Kalevala«, betraadte han Vejen ned til Folkedigtningen ved
Udgivelsen af nogle Hefter finske Oldkvad. Havde han levet, vilde Zacharias
Topelius nu sandsynligvis have skrevet paa Finsk lige som han; men han var
ved Faderens Død kun tretten Aar gammel, og da Svensk baade var hans
intelligente, varmtfølende Moders og hans Hjemstavns Sprog, blev det ogsaa hans,
uagtet han modtog sin Skoleundervisning i et finsk Institut i Uleåborg. Senere
kom han i Huset hos Runeberg, der dimitterede ham til Universitetet, og i hvem
han vandt en Ven og Raadgiver, som bestandig toreholdt ham, at den poetiske
Begavelse, han havde viist sig i Besiddelse af, maatte søge sin Udvikling ad
selvstændige Veje og ikke lade sig paavirke af fremmede Mønstre. Naturligt
var det imidlertid, at snart en, snart en anden af de store Digtere stod for den
unge Månd som den bedste Læremester; til en Tid vare Milton og Klopstock
hans Idealer, senere var det Rückert, Almqvist og Victor Hugo, samt af danske
Forfattere Christian Winther, der udøvede størst Indflydelse paa ham.
Disse forskjellige Paavirkninger ere dog ikke meget kjendelige i Topelius’s
Digtning. I hans »Sanger«, der i kort Tid have oplevet fire Oplag og ved
Juletid 1870 efterfulgtes af et nyt Bind, høres fornemmelig Klangen af den finske
Harpe, denne Harpe, der efter Folkesangens Udtryk er »tømret af onde Dage,
og hvis Strenge ere snoede af Sorger.« Det er Finlands Natur, Ødemarkens
Ensomhed og den korte Sommer, der har været Topelius’s egenlige Lærer i
Digtekonsten; derfra har han modtaget de Indtryk af stille Højhed og blid
Vemod, som saa ofte udtale sig i hans Digte; det er det høje Nordens blege
Sol, hvis Lys hviler over hans Digtning: Formerne staae klare og bestemte, thi
Topelius er i en fortrinlig Grad Formens Månd, men Farverne ere ikke rige og
glødende som den sydlige Naturs.
Topelius’s Forfattervirksomhed er særdeles omfattende; han har skrevet
Lyrik, Dramatik, Romaner, Historie, Geographi, Psalmer, Lærebøger og — som
Redacteur af »Helsingfors Tidning« —politiske Artikler. Ud af denne
Mangfoldighed sondrer sig, foruden Digtene, enkelte Hovedgrupper, af hvilke især
Romancyklen »Fältskärns berättelser« rager frem saa vel ved sit Omfang som ved sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
