Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikolai Frederik Severin Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Nikolai Frederik Severin Grundtvig.
det af Clausen 1825 udgivne Værk om »Catholicismens og Protestantismens
Kirkeforfatning« rettede Grundtvig strax sit skarpe Stridsskrift »Kirkens Gjenmæle«,
hvor han for første Gang klart angiver sit kirkelige Standpunct ved at sætte det
apostoliske Symbolums christelige Gyldighed over Bibelens. For dette Skrift blev
han sagsøgt, domfældt og sat under Censur. Da han til Pintsen næste Aar,
Christendommens Tusindaarsfest i Danmark, skrev nogle Psalmer, forbød
Kirkebestyrelsen deres Brug. Grundtvig svarede herpaa med at begjære sin Afsked,
og skjøndt nu Arbejdet for det daglige Brød var blevet ham tungere, havde
han dog Tid og Styrke nok til gjennem en Række af Aar at føre den Kamp
paa Kirkens Omraade, som haus »Gjenmæle« havde givet Signalet til. Efter
sex Aars Forløb blev det ham dog atter tilladt at forkynde Guds Ord, men
uden at han maatte forvalte Sacramenterne. Medens han nu hver Helligdag
samlede en talrig Menighed ved sin Aftensangsgudstjeneste i Frederikskirken,
fortsatte han med en beundringsværdig Arbejdsomhed sin udstrakte
Forfattervirksomhed, der især omfattede Kirke- og Skolespørgsmaalene, og paabegyndte
sin store »Haandbog i Verdenshistorien« (1833—44); som Digter gav han nye
Vidnesbyrd om sine store Gaver i de 1838 udkomne »Nordiske Smaadigte«
(udgivne i Christiania), og som Psalmedigter berigede han i »Sangværk til den
danske Kirke« Menigheden med en Skat af aandelige Sange, dels oversatte,
dels originale, der egenlig betegne hans Lyriks Culmination.
1839 traadte Grundtvig igjen i Statens Tjeneste; Frederik den Sjette
kom ham i Møde og tilbød ham Præsteembedet ved Vartou; i denne lille
Ho-spitalskirke samledes nu hans Menighed om ham og er vedbleven, stadig voxende
i Tidernes Løb, at hænge ved ham med en aldrig svækket Trofasthed og
Hengivenhed; fra denne Kirkes Prædikestol have hans Ord lydt ud over Landet og
have viist en særegen Kraft til at vække og styrke, Folkeaanden ikke mindre
end den christelige Aand. Thi hans Begavelse som Taler er lige saa rig og
ejendommelig som hans Digterevne; derfor flokkedes i 1838 en talrig
Tilhørerkreds om den Talerstol, hvorfra han foredrog den nyere Historie, og det Samme
gjentog sig,’ da han 1843—44 holdt Forelæsninger over den græske og nordiske
Gudelære — udgivne under Titelen »Brage-Snak om græske og nordiske Myther
og Oldsagn« — og 1854 over Højnordens Historie; derfor have faa Folketalere
kunnet glæde sig ved en større Opmærksomhed hos en talrig Forsamling end
»gamle Grundtvig«, og derfor ere hans Taler paa Thinge altid blevne hørte med
Undren over den rige Aand, der fødte dein. Det ligger i Grundtvigs hele Syn
paa Forholdet mellem Skrift og Tale, at han sætter Ordet langt over
Bogstaven, ja endog betegner hint som »levende« lige over for dettes »Død«. Hans
Løsen i Skolen er: folkelig Dannelse ved det levende Ord, og mer og mindre
er dette Løsen blevet Grundlaget for de mange Folkehøjskoler, der i de senere
Aar ere blevne oprettede i Danmark, efter at han havde givet Impulsen til
Højskolen i Rødding. Oprettelsen af denne Skole er kun eet af Leddene i hans
Kamp for Sønderjyllands Danskhed; sammen med hans Bestræbelser i denne
Retning gaaer hans Virken for Nordens Enhed.
At give en udtømmende Fremstilling af Grundtvigs hele Virksomhed er
det Samme som at skrive det danske Folks Culturhistorie i dette Aarhundrede,
saa dybt har han grebet ind i alle de vigtigste Spørgsmaal; og blot en
Opregning af alle hans Skrifter om folkelige, religieuse og fædrelandske Anliggender,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
