- Project Runeberg -  De tre nordiske brødrefolk /
48

(1906) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

byrdes sammen. De ere skikkede til Fællesarbejde i
Nordens store Andels-Virke.

XIX.

Hvori skal dette fælles nordiske Andels-Virke bestaa?
Skal det ligesom i Oldtidens Vikingedage drives som et
krigerisk Fællesbrus fra Norden ud over Europa?

Den Tid er forlængst forbi, da de tre Brødre som
raske Drenge legede Røvere. Nu er de blevne voksne og
fornuftige. Tidens faste Haand liar optugtet dem og lært
dem: Gør ikke mod andre, hvad du ikke vil, at andre skal
gøre mod dig selv. De ønske kun Fred udadtil. Om end
Øjet dugges, naar de se, hvorledes Stormflod siden hin Tid
har brudt paa, overskyllet og sænket nordisk Grund baade
i Finland og Sønderjylland; om end Hjertet bløder ved
Tanken om de kække derude, der endnu under Havet
trofast som Forstrandsrevle værne den fælles Grund — de
tre Brødre agte ikke ved Vaabenmagt at søge at vinde den
tilbage. Men de haabe, at Betfærd og Klogskab engang
maa blive de raadende, maa højne Grunden, saa at det
tabte atter bliver landfast.

Fred er Nordens Maal. De tre Brødrefolk ønske
at forblive neutrale.

Der er jo nok af Fredens Gerning at tage vare hjemme.
Endnu frisker Nordens kølige Luft Arbejdstrang i Arm og
Sind. Endnu myldrer det frem paa Li, i Dal og paa
Slette. Sol klækker ud, Mod tager fat, og Snille fører
fremad. Lønnet Flid smiler jo alt som bølgende Sæd,
hvor Liv laa i Dvale, paa Jæderens Myr, i Hallands Sten
og paa Jyllands Hede. Og nve Opgaver banker paa og
vil løses. De blinker i Fossernes Fald, der vil udfries og
spredes som Drivkraft, som Lys og som Varme. De pibler
i Lyngen som Drøm om Birk og Fyr paa Islands Vidder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:54:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nord3brod/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free