Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
dybest føltes en Underhund som af det haarde Fjeld,
ubønhørlig men med en sælsom Metalklang.
Med Hjemmets Staal i Haand flk hver Svensker i over
tusind Aar Valget mellem to ulige Kaar. Enten at bruge
Staalet til at bryde Grund og pløje Fure i Fædrelandets
egen Hjemmemark. Eller at svinge sig over Østersøens
Slots-grav og bruge Staalet som Klinge ovre i Sverigs Udmarker
Finland, Rusland og Polen. Udbyttet’i Guld var større her
end hist, men begge Steder avledes Slægt efter Slægt et og
samme djærve, ukuelige Hverdagsmod og højtidsstemte
Æres-krav.
Mod Syd brød Blæsten paa fra jydske Rev til Skaanes
Sandhammer, og peb som Træk helt op til Kalmarsund.
Vindstrakt og fladt laa Landet, Halvø Vest og Øst, med
opankrede Øer imellem. Alle fyldte med velforplejet
Mandskab. Hvermand lidt duknakket som for Blæst, forsigtig
og dog letsindig. Godlidende men lunefulde som Lysskær i
Løvskov og Skyggestrøg over gyngende Rugvipper, letvakte
og snakkelystne som Bølgeskvalp i Sund og Belt. Liden
Fjeldets Holdning men dog sejge og vedhængende, truede
fra alle Kanter og ofte som vejrknækte af Vindstød, kaade
midt under Overhalingen, rejsende sig alter som Siv efter
Blæst.
Paa Fjeldets Vesterside laa Norge, de store
Modsætningers Land. Her kom Solen sidst. En medfødt Forurettelse.
Dybt skar Fjorden sig ind, stejlt stod Side mod Side,
engang maaske samhørige, nu adskilte, fjærne. Sten og Myr
spærrede Vej, truende luded Graner paa Lur, solgerrig ruged
hver Dal over sit. Trælsomt, trangt, tungvindt. Tilvejrs kun
nye spærrende Fjeldtinder. Ved Kyst kun det vide, urolige
Hav med den evige Brænding, bidske Isbjørne, der
hoppende napped op efter de fattige Menneskehjem. Selv Vinden
blev til Graad, naar den sløred 0111 Kysten, sank ned som
Regntaarer paa det vaade Fjeld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
