Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
b. For denne vor Betsileomissions Skyld maatte vi have en
Repræsentation i Hovedstaden, som kunde varetage vor Mis-
sions Tarv overfor Landets Regjering. Og da store Skarer af
vore Folk fra Betsileo ofte kom op til Hovedstaden og laa der i
længere Tid, maatte vi ogsaa have en Kirke sammesteds. Vi kunde
da selvfølgelig ikke forbyde Folk i Hovedstaden at besøge denne
Kirke; men vi vilde ikke søge at gjøre Proselyter her, da vi aner-
kjendte deres Virksomhed og derfor slet ikke ønskede at drage deres
Kristne over til os, medens vi selvfølgelig ikke kunde negte at mod-
tage dem, som kom af sig selv, naar vi havde Grund til at tro, at
det vasr af Overbevisning, de vilde slutte sig til os. Hvad
Presteskolen angik, vilde vi se, om vi ikke med Tiden, naar
Forholdene tillod det, kunde flytte den til Betsileo.
c. Vi vilde de optage Arbeide i de af dem besatte Distrikter,
men vi kunde paa den anden Side heller ikke respektere en blot
nominel Bescrttelse I: at et Selskab blot i Tanken besatte
et større Strøg, for saa engang iFremtiden muligens at forsyne det
med Missionærer, hvorved det i lange Tider kunde komme til at
hindre andre, som havde Arbeidkræfterne færdige, fra at tage sig af
det, medens de selv heller ikke kunde gjøre noget for det.
Dette var paa en Maade vort Program, og ved dette har
vi holdt urokkelig fast indtil denne Dag. Og jo mere Londoner-
missionærerne forstod, at dette Program virkelig var alvorlig
ment, og at vi slet ikke tænkte at gaa ud over det, desto bedre kunde
de ogsaa forsone sig med det. Dertil kom, at det efterhaanden gik
op for dem, at vi vanskelig havde kunnet handle anderledes. De
forstod, at vi maatte have en Repræsentant i Hovedstaden, om
vor Gjerning i Landdistrikterne skulde faa nogen Fremgang; thi
Folket der saa altid med Mistanke paa en Virksomhed, som ikke var
repræsenteret i Landets Hovedstad, idet de betragtede den næsten som
ulovlig. De indsaa fremdeles, at der var Rum nok baade for dem
og os iJndlandet, idet det Arbeide, som her forelaa, var ulige større
og omfangsrigere, end de havde troet. Og de Erfaringer, de selv
snart maatte gjøre med de store Masser, de saa snart havde ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
