Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
saa der kunde være en mnlighed for ogsaa hos os at
finde garnierit.
Mangelen ved de norske nikkelertser er ikke, at de er
saa fattige, men derimod, at udvindingen efter den nn
brn-gelige methode er nforholdsmæsfig dyr. Man kan regne,
at medens grubeudgifterne beløber fig til knn faa be^
løber smeltningsndgifterne fig til ^ af det færdige nikkels
metals værdi. Man arbejder derfor paa at finde en billig
maade for at ndvinde nikkel af magnetkis; hvis dette
lyk-kes, vil vore nikkelværk rimeligvis have en god fremtid.
borges nikkelprodnktion er forholdsvis betydelig; den
ndgjorde faaledes i 1869 14 ^ af hele verdens
nikkel-prodnktion. I begyndelfen og midten af 70-aarene var
dette tal fteget en del, lnen er nn faldt. udvindingen
sker derved, at den rene magnetkis først røstes øg senere
nedsmeltes i lave skaktovne; man faar derved en ,,raasten^
med 4^8 ^ nikkel. ^vis magnetkisen er stærkt blandet
med graaberg, maa man smelte stra^ nden soregaaende
røst-ning; magnetkisen smelter derved ud sør sig til eu raasten
as samme nikkelgehalt, søm den rene magnetkis oprindelig
havde. ^aastenen røstes øg omsmeltes gjentagne gange,
hoorved den blioer meget rigere paa nikkel (indtil 50
og den kaldes da nikkelsten. rensningen as denne er i
regelen ikke bleven ndsørt ved vore nikkelværk, men
nikkel-stenen er bleven udsørt søm saadan til Tyskland og
^ng-land. l^vje og Kragerø ni^kelværk leverer dog ren eller
næsten ren nikkel og nikkelo^yd.
ringerikes nikkelværk (ved Tyristranden) er et
af de største hos os; de betydeligste grltber der er ved
^rtelien, se fig. 22. Kisen findes oftest i rene gange i
eller lige ved gabbrogrænsen; grnberne smyger sig dels om
det omtrent 500 m. lange og brede gabbroselt, dels om
store skiferflag, som ligger indesknttede i gabbroen.
Kis-massens mægtighed tiltog fra 2 m. nær dagen tik 12-^14 m.
i 40 m.s dybde; læligden af hovedgangen er 100^200 m.
^ T. bassen. ^in nikkelinalmen paa ringeriket. ^yt mag.
for natnrv. 1876, bind 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
