Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
netkis plejer man oste knn at angive den samlede mængde
as nikkel og kobolt. Det har besynderlig llok vist sig (f. e^.
ved Meinkjær pr. Kragerø), at kobolten fortrinsvis gjerne
holder fig i den svovlkis, som ledsager den nikkelsørende
magnetkis; kobolt sindes ogsaa i soovlkis sra ^øraastrakten,
medens baade magnetkisen øg svovlkisen herfra kun holder
spor af nikkel.
^ikkelforekomsterne kan næsten altid undersøges ved
k1jælp as bergkømpas øg magnetometer (se side 26). Det
ligger i navnet, at magnetkis er magnetisk; man har dog
ganske nndtagelsesvis ogsaa stødt paa magnetkis, søm ikke
lod sig tiltrække af magneten. ^ppe i dagen angiver
nikkelmalm fig ved lysegrønne farver, men førnemmelig ved
jernrnft, da magnetkis holder 60 ^ jern. bed ringerikes
nikkelværk bedækkes magnetkisgangene af et jernrnftlag af
1 alens tykkelfe.
nikkel er et sølvhvidt metal; det benyttedes før aldrig
før fig alene, men kun i legeringen (@: metalforbindelse)
nysølv, søm bestaar as omtrent 20 dele nikkel, 25 dele zink
og 55 dele kobber. I det allersidste er man ogsaa begyndt
at brnge ren nikkel, nemlig til chirurgiske instrumenter, da
nikkel giver ligesaa god eg som staal, men den ruster ikke
som dette. nysølv ligner i ndseende sølv; det rnster ikke,
øg det har den store sordel fremfor følv, at det er billigt.
Indtil 1871 havde nikkelpriferne i lang tid jævnt
holdt fig ved kr. 7.00 ^ 7.50 pr. kilo ren nikkel; i det
aar begyndte sorbrnget plndselig at stige, sordi Tyskland
sknlde brnge nikkel eller rettere nysølv til skillemynt (5 og
10 ^sennig), og sølgelig steg nikkelpriserne stærkt, ligetil
24 kr. pr. kilø nikkel (i 1 875). I disse aar var det
glim-rende tider før de nørfke nikkelværk, men saa faldt prifen
paa nikkel i 1876 eller 1877 med et ned til kr. 5.00
5.50 pr. kilo, baade fordi Tyskland da havde saaet nok
nikkel, og sordi man i de aar opdagede overmaade rige
nik-kelsorekomster i ^y-s^aledonien. Først i -^1880 begyndte
nikkelpriserne at stige lidt igjen, øg de har nn omtrent
naaet den gamle størrelse, nemlig kr. 7.00 7.50 pr. kilø.
^ De fleste norske nikkelværk blev paa grund as det stærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
