Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Dalemyr gruber leverer svovlkis til fysakers chemiske
fabrik.
Kun bigsnæs gruber indeholder faa meget kobber,
at malmen har værd baade fom kobbermalm og som svovl-
malm. Der er her en betydelig grnbedrist paa en meget
stor kismasse, som er sulgt til 200 m. dyb, og som har
den gjennemsnitlige mægtighed as 15 m. (45 sod); i 150
m. dyb delte kismassen sig i 3 grene. Kisen holder
gjen-nemsnitlig 4^5 ^ kobber og 45 ^ svovl; der er dog
ogsaa partier med 12^-15 ^ kobber. Kisen sendes dels
direkte, dels ester en soreløbig smeltning til ^emi^en ved
Antwerpen, hvor ertsen bearbejdes videre. Det ndvnndne
kobber er nalmindelig godt, og det skal dersor væsentlig
brnges til elektriske apparater. Først udvindes snøvlet,
der-paa kobberet; as det dødrøstede jernø^yd udvindes videre
rnjern, som dog ikke blider as første sort ^ gruberne
blev opdagede i 1866 og blev derpaa stra^ kjøbte as et
belgisk firma; i 1881 er grnberne blevne solgte til et nyt
aktieselskab for en snm as omtrent 4 millioner kroner; det
nye selskab raader over en opgiven aktiekapital as 16 mil^
kioner frcs. (11 mill. kr.) paa 32,000 aktier. 5 dampskibe
paa tilsammen 3,900 tons er ndelnkkende befkjæstigede med
at bringe ertsen sra bigsnæs til belgiem 1,800 personer
finder fit ndkomme ved værket. ^ udvindingen var i 1871
–^75 aarlig ved bigsnæs 26,100 tons malm, ved
bala-hejen grnbe 13,500 tons, ved Stordø 5,000 tons, ved de
øvrige bergenske grnber 2,100tøns; til sammenligning
an-søres, at ved ^)tterøen var ndvindingen 22,500 tons, ved
røraas 5^6,000 tøns aarlig. -^Den næststørste grnbe paa
hardangerkanten er balahejens (paa baraldsø); svøvlkisen
her er 3^9 m. mægtig øg holder op til 2,5 ^ kobber.
Kristiansgaves kobbberværk er forlængst nedlagt.
Kobber ndvindes ved, at den i sorvejen røstede kis
nedsmeltes med kvartsbergarter; det meste jern gaar da i
førbindelse med kvartsen øg danner ^slag, medens kob^
beret forbliver sammen med svovlet og danner skjærsten eller
kobbersten. Denne røstes igjen, saa svovlet gaar sin vej;
man smelter saa sammen med kul, hvorved man saar kob-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
