- Project Runeberg -  Norges nyttige mineraler og bergarter, deres kjendetegn, forekomstmaade, brug og drivværdighed /
21

(1882) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

21

Om nnderlogelse al^ ert^orekomlter.

^i vil tænke os en ny anvisning, søm skal nltder-

søges. Det gjælder førft med sikkerhed at beftemme eller

faa beftemt, hvilket nyttigt mineral der er tilstede. Selv
denne saa simple fordring bliver ofte ikke tilfredsftillet, og

mangen en nnyttig minering har fundet fted, fordi man
f. e^. troede at arbejde paa kobberkis, iftedenfor at man i
virkeligheden knn havde svovlkis. I det saa ,, praktiske^
Amerika har man endog en gang bygget en suldstændig
masovn til jernsmeltning, men da man sknlde smelte, viste
det sig, at malmen ikke var jernmalm, men de:l saa
lig-nende smergel eller kornnd (lerjord).

Der sindes hos de fleste ,,skjærpere^ en indgroet
fore-stilling om, at en ertssorekomst aldrig er rig oppe i over^
fladen, men at rigdommen først kommer paa dybet, og at
jo længere man kommer ned, des rigere bliver forekomsten.
Denne nrigtige sorestilling har ledet til ntallige kostbare
arbejder, hvoraf de fleste har endt nheldigt. Til grund
for denne tro ligger rimeligvis, at ertsforekomsterne,
navn-lig de jernholdige, i regelen er forvittrede eller forrustede
oppe ved overfladen; men denne rnstskorpe rækker i vore
haarde og sor ikke kang tid siden as isen renskurede sjelde
i regelen knn en sod eller to ned, medens dell vistnok i
udlandet ofte kan gaa temmelig langt paa dybet. Man
kan derfor i regelen stra^ i overfladen danne fig et
nogen-lunde begreb om en ertsforekomsts drivværdighed; til den
suldstændige vished om den tilstedeværende mængde af det
nyttige mineral kommer man i almindelighed førft ved
selve grmbeasbygningen, da ertsførekomfterne, som før
øm-talt, ikke er syndetlig regelmæssige. ^n gang eller et leje
kan snart vide sig nd, snart trække sig sammen, og de kan
lejlighedsvis være afskaarne eller forrykkede efter tilfældige
sprækker. Det er i regelen den let forvittrende svovle
kis tmed 47 jern), som sremkalder den omtalte
rust-skorpe i overfladen; vor egentlige jernmalm, nemlig mag-

netjern, forvittrer ikke let. Svovlkis er en^ fast ledsager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomineral/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free