Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
steligheder, som Indferelsen af en fri Forfatning i
Begyndelsen synes at have stedt paa hos Prinds Chri
stian selv, ikkun havt en ydre Foranledning; maastee
var det Frygten for, at gjere den Klest endnu videre,
som hans Fremgangsmaade i Norge havde aabnet imel
lem ham og Danmark, hvis presumtive Thronarving
han var; maastee var det denne Frygt, der i Begyn
delsen gjorde Prindsen utilbeielig til, at kalde Norge
til Frihed. Men hvilke Foranledninger, der ogsaa
have virket, ydre eller indre, saa er det heist rimeligt,
at de igjen vilde have gjort sig gjeldende, dersom det
var bleven Prindsen overladt, at udarbeide den Con
stitution, paa hvilken Norge ventede; de vilde rimelig
viis igjen have gjort sig gjeldende, og have hemmet
og indstrenket hvad der nu er Frit og Aabent. Dog
det er ikke vor Hensigt. her at ville udforste Grundene
for Prinds Christians Fremgangsmaade under hans
Ophold i Norge; bl have ikkun villet fremsette den
historiske Sandhed, da den lige til den Dag idag neppe
har formaaet at trenge sig heelt igjennem. I Dan
mark var der saaledes ved Prinds Christians Thron
bestigelse et stort Parti, der fuldt og fast antog, at
Alt hvad der var steet i Norge, lige fra Adstillelsen
fra Danmark indtil Foreningen med Sverige, var Prinds
Christians Verk, hans eget Verk, til hvilket han udeelt
havde Eiendomsret; — den Selvstendighet) og Fri
hed, som blev Norge tildeel, var ikkun hans Verk, en
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
