Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Icvarlsdiorit og adaméllit (mellemled mellem hornblendegranit og
kvartsrig gabbro eller diorit).
Af de forskjellige bergarttyper her kan vi mærke os:
Hyperslhenførende gabbro, med brun hornblende; uden olivin,
men paa den anden side ogsaa uden kvarts og kalifeldspat; fra
Fustrota bro.
Noget uralitiseret gabbro, fremdeles kvartsfri; fra Granaas;
herfra ogsaa basisk udsondring af diallagit, med kun en liden
plagioklas-rest.
Kvartsgabbro, hypersthen- og glimmerførende, temmelig sik-
kert ogsaa med lidt ret feldspat, dog i hvert fald plagioklasen
aldeles forherskende og kvartsmængden ikke betydelig; fra
landeveien ved Haukland og Fosmo.
Mellemled (banatit) mellem gabbro og augitsyenit, førende
diallag og glimmer samt af feldspat mikroperthit med mikroklin,
orthoklas og en dtl plagioklas; ganske lidet kvarts (i skrift-
granitmæssig sammenvoksning med feldspat); fra landeveien
mellem Haukland og Granaas bro.
DioritisJce bergarter, temmelig sikkert at opfatte som uraliti-
serede Jcvartsgabbrocr, forende glimmer og grøn hornblende, un-
dertiden ogsaa noget diallag, samt skjæv feldspat, noget kvarts,
leilighedsvis ogsaa noget mikroklin og orthoklas; fra Kulstad-
sjøen, Ryuæs. Halsøen, Remmen, Gangmarken osv.
Endelig forskjellige bergarter, som jeg paa steder (om end
med spørgsmaalstegn) etiketterede som „ basisk, plagioklasrig
hornblendegranit1* eller som „kvartssyenit“, men som ved mikro-
skopisk undersøgelse viser sig at føre — foruden titanit (pri-
mær, ofte i store individer) samt biotit og grøn hornblende —
meget betydelige mængder af plagioklas ved siden af orthoklasen
og mikroklinen, desuden noget kvarts (og nydannet epidot og
titanit; lidt zirkon; apatit ofte rigelig i samtlige eruptiver fra
Mosjø-feltet1). I flere af disse bergarter (fra den sydøstre del
af Fustvandet) er den skjæve feldspat (ofte vakker zonalt op-
’) I den indre del af Vefsenfjorden er gabbroen frodig bevokset (navn-
lig med birk); gneisgraniten paa fjordens vestside derimod, selv paa
solsiden ved Altnæsset, er nøgen og bar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
