Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
system (se 132, 134), lodret paa bænkefladerne1). Af denne
grund vil det i alle fald paa de steder, hvor man hidtil her har
forsøgt sig, være vanskeligt at faa tilstrækkelig store blokke.
Foruden de ovennævnte varieteter, hvoraf i alle fald enkelte,
navnlig de lyse sorter kalkspatmarmor, maa tillægges stor betyd-
ning, findes der vistnok i dette store, men hidtil lidet undersøgte
felt endnu flere kvaliteter; et indgaaende studium, helst støttet
til geologisk detail-kartlægning, vilde være meget ønskeligt.
Yed Kveen/lavet, lidt SO for Leifset og lige ved Saltdalsfjor-
den, ligger de mægtige karbonatlag i svagt bølgende lagstilling
(pl. 4, no. 10), som danner en næsten lodret styrtning, af et par
hundrede m’s heide. Hovedmassen her er graa, uren kalksten
og diverse graa marmorsorter; paa enkelte steder ser man ind-
leiet lidt rødlig plademarmor samt hvid, middels finkornet dolo-
mitmarmor, paa hvilken sidste der (i midten af 1880-aarene)
blev drevet lidt prøvebrydning (inde i en grotte; herfra bl. a.
taget en dolomitmarmor-blok, som billedhugger Skeibrok huggede
en buste af).
Endnu lidt længere inde i fjorden ligger Selsaa, hvor man
(i midten af 1890-aarene) har foretaget nogen prøvebrydning
paa graahvid, middels grovkornet kalkspatmarmor, af nogenlunde
samme karakter som i brud lige ved Kvandalstranden (s. 232).
— Lagtykkelsen ved Setsaa er overordentlig stor; fleresteds har
man dog at kjæmpe med den ulempe, at der i enkelte lag op-
træder en del glimmer. — Disse sidste partier stikker frem i
takker, undertiden af en fods høide, medens selve marmoren er
dybt eroderet; og alle slags „K ar ren felder “ og eiendommelige
erosionsfenomener hører her til dagens orden.
Saltdalen. Ved bunden af Saltdalsfjorden (se kartet, pl. 3)
og i hele den nordre del af Saltdalen hersker vore vanlige glim-
merskifere med kalksten- og marmorbergarter; strøget er nogen-
’) Bruddene er drevne med dynamit, saa der — ved siden af de natur-
lige spalter — her ogsaa er en vrimmel af dynamit-sprækker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
