- Project Runeberg -  Norsk marmor /
214

(1897) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

B, ordinær blanc clair; hvid, men lidt aaret;

V eller veiné (aaret); noget mere graa-aaret.

Som en gunstig omstændighed ved dette dolomitmarmor-
felt maa fremhæves, at marmoren her oftest er nogenlunde
fri for naturlig opspaltning. Bænkesletter (efter Iagfladerne)
er saaledes i mange brud ikke at opdage, og en lovmæssig
vertikal-opspaltning spiller ligeledes en temmelig underordnet rolle,

— dog, i alle fald paa enkelte steder (som i Furuli-bruddet), en
noget større rolle end f. ex. i Løvgafl-bruddene paa rød-hvid-
broget marmor. Dette medfører, at den hvide Furuli dolomit-
marmor vistnok ikke er fuldt saa billig at bryde som Løvgafl-
marmoren, men at produktionsudgiften dog fremdeles er tem-
melig lav. Jeg skulde saaledes formode, at blokkene herfra —
frit leverede ved Fauske brygge og færdig tugtede (men ikke
belastede med generaludgifter og oprenskningsomkostninger) —
vil komme paa en del under femti kr. pr. m3. — Da marmoren
er forholdsvis lidet opspaltet, kan man faa meget store blokke,
gjerne af længde 4—5 m eller derover.

Den største ulempe ved denne dolomitmarmor er, som vi
udførlig tidligere har omhandlet (s. 53—55, 70—72, 77, 82,
85—88), dens ikke saa solide struktur (se fig. 3, s. 54) og den
heraf følgende høiere grad af porøsitet og betydelige forvitring
nær dagen. Dette sidste medfører, at marmoren uden undtagelse
er aldeles kassabel i de øverste m, nær dagen.

I midten af 1880-aarene paabegyndte man paa denne hvide
dolomitmarmor en række brud paa strækningen mellem Tortenli-
og Tveraa-gaardene (ved nordkanten af kartomraadet fig. 37);
disse brud blev dog i slutten af 1880-aarene fuldstændig ned-
lagte, idet marmoren her viste sig at være altfor løs i kornet.

— Ved en liden ort, som man her drev ind (med dynamit; i en
liden synk allerinderst med kiling for haand) nær foden af
marmorryggen, og som bragte ind et halvt snes m eller kanske
lidt derover under dagskorpen, er det dog godtgjort, at mar-
moren blir noget bedre mod dybet.

Fra begyndelsen af 1890-aarene har man forlagt arbeidet
paa denne hvide dolomitmarmor omkring 1.5 kilom. længere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomarmor/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free