Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frostisens gabbrofelt, mellem Skjomen- og Ballangenfjordene, er et
af de største gabbrofelter i det nordlige Norge, og dets toppe hæver sig
meget høit tilveirs1), antagelig til henimod 1600 m o. h.; dels paa grund
af denne betydelige høide over havet og dels paa grund af nærheden
mod havet (o: den rigelige nedbør), bærer denne fjeldgruppe paa sin
topflade den store Frostis, der er bekjendt for sine mange bræer; en af
disse sønder sin is lige ned i Skjomenfjorden, dog ikke ved ordinær
kalving, men paa den maade, at bræen glider ud over en steil kant,
hvorefter den fremstikkende del knækker af og styrter ned fjeldskraa-
ningen lige tilhavs. — Nogle medbragte bergartprøver fra Raanelven
viser sig at bestaa dels af norit (diallag- og glimmerførende) og dels af
mere eller mindre uralitiserede gabbroer. — Aldersforholdet mellem dette
gabbrofelt og de omgivende skifere fik jeg ikke anledning til at under-
søge; temmelig sikkert er dog ogsaa denne gabbro, saaledes som tilfæl-
det er i Beiern, Vefsen og Velfjorden, yngre end skifergruppen.
De vigtigste hidtil nærmere undersøgte marmorfelter i Ofoten
er ved
Tjeldehotn j
Hekkelstrand | paa sydsiden af fjorden,
Ballangen j
samt i omgivelserne af Evenæs kirke, paa nordsiden af
fjorden; videre paa Lavangeneidet og ved Lavangenbugten, over
mod Sandtorv (Tromsø amt).
Paa begge sider af Ofotfjorden, ved Tjeldehotn og i om-
givelserne af Evenæs kirke hviler skiferne og kalkstenene med
nogenlunde flade fald ovenpaa den ved mundingen af Ofotfjor-
den optrædende granit (Lofot-graniten); se profilerne fig. 30 og
pl. 2, no. I og II).
I feltet omkring Ballangenfjorden derimod er den herskende
faldretuing til den modsatte kant, fra Frostisens gabbrofelt; se
profilerne fig. 32 og 33 samt pl. 2, no. III. — Skiferne og kalk-
stenene staar saaledes ber i skaal-form, mellem Lofot-graniten i
vest og Frostisens gabbro i øst; forøvrigt med steile fald over
det mellemliggende parti (ex. Hekkelstrand, fig. 31). — Det er
ikke usandsynligt, at marmorlagene ved Tjeldehotn og ved Bal-
langen kan tilhøre samme niveau; herfor taler bl. a., at begge-
’) Det er som bekjendt (de haarde, mod erosion og denudation mod
stand sdygtige) gabbrobergarter. der bygger mange af de høieste
fjeldpartier i vort land (Jotunheimen; Sulitelma; Lyngenfjordens
fjeldgruppe; Frostisen osv.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
