Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et fremtrædende træk i den orograflske bygning af Nord-
lands amt danner de talrige „Iængdedale“ (eller „strøgdale“, føl-
gende bergarternes strøg) og de mange eid (som Lavangeneidet,
Ballangeneidet, Fauskeidet), der forbinder fjord med fjord. —
Vedrørende forløbet af selve de store dalfører er dette fenomen
særlig iøinefaldende, naar man betragter et kart over det nord-
lige Norge og Sverige: paa den svenske side af rigsgrænsen for-
løber elvene (Torneå, Luleå, Piteå, Skellefteå, Umeå. osv.) i det
hele og store i nogeDlunde ret linje fra vandskillet frem til
udløbet, temmelig nøiagtig lodret paa rigsgrænsen og paa den
botniske bugt; paa den norslce side derimod er der mange elve
(navnlig Susendals-, Fiplingdals- og Svenningdalselvene, med
fortsættelse selve Vefsenelven, fra Grane til Mosjøen; Røsaaen;
enkelte dele af Dunderlandselven; Saltdalselven), som over store
strækninger stryger næsten parallelt med rigsgrænsen.
Dette forhold har baade for længdedalenes og for eidenes
vedkommende i alle fald for en meget væsentlig del sin forkla-
ring deri, at skiferafdelingernes slrøgretning — o: foldningsaksernes
længderelning — paa mange sleder’) (om end paa langt nær ikke
overalt) forløber parallelt med fjéldkjæden (vandskillet) mellem
Norge og Sverige, — og videre, at længdedalene og eidene tildels
er eroderede netop efter de mægtige marmorlag.
Som exempel paa saadan erosion langs efter de baade che-
misk og mekanisk relativt lidet modstandsdygtige marmorlag
kan nævnes:
x) Se f. ex. karterne over Vefsendalen (pl. 6), Sørranen (fig. 5), Sal-
ten (pl. 3) og Ofoten (pl. 2). — At længdoretningen af hele den
store fjeldkjæde, som fra det trondhjemske op til Tromsø amt dan-
ner grænsen mellem Norge og Sverige, forløber med hovedretning
fra NNO til SSV, maa være beroende paa, at dette netop er berg-
arternes midlere strøgretning i hele Nordlands amt. Oprindelig maa
her have foreligget en kolossal bergkjæde, hvoraf nu kun resterne
er tilbage. — At ogsaa kystlinjen i Nordland (som f. ex. langs hele
Sydamerikas vestkyst) stryger parallelt med hovedretningen af den
oprindelige bergkjæde, kan heller ikke være nogen tilfældighed,
men maa temmelig sikkert ogsaa være beroende paa lovmæssige
faktorer, antagelig staaende i forbindelse med selve bergkjædens
fremkomst. — Dannelsen af denne nordlandske bergkjæde er yngre
end silur og ældre end jura. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
